10. marts 2026 13:49
-
Læs mere...
Kære alle Magentas kunder og brugere af OS2borgerPC
Her kommer nyhedsbrevet med de seneste tre måneders udviklingsopgaver. Tak til alle jer, der indrapporterer idéer, uhensigtsmæssigheder, fejl og bare overvejelser. Det hjælper løsningen fremad i små og store spring.
Inden vi gennemgår nyhederne, har vi dog først en serviceoplysning vedrørende computere, som stadig bruger klienter ældre end 3.0.0.
I forbindelse med vores generelle vedligehold af adminportalen har vi været ved at ændre kommunikationen mellem OS2borgerPC-computere og adminportalen fra at bruge XMLRPC til at bruge et REST-API, da adminportalens understøttelse af XMLRPC ikke er kompatibel med nyere Python-versioner. Adminportalen har derfor siden september 2025 understøttet kommunikation via enten XMLRPC eller REST-API’et, mens klient 3.0.0, som blev frigivet i november 2025, er den første klient, som bruger REST-API’et i stedet for XMLRPC. På nuværende tidspunkt er næsten alle aktive computere blevet opdateret til at bruge klient 3.0.0, så vi har den 03/03-26 fjernet adminportalens understøttelse for kommunikation via XMLRPC, så vi kunne opdatere Python-versionen og andre relaterede afhængigheder. På dette tidspunkt var der 23 computere på tværs af alle kunder, som har været online inden for en måned og stadig har en klient ældre end 3.0.0.
Fjernelsen af adminportalens understøttelse for XMLRPC medfører, at alle computere, som bruger klienter ældre end version 3.0.0, vil miste forbindelsen til adminportalen, indtil deres klient opdateres til version 3.0.0 eller en nyere version. Som bekendt tjekker klienten periodisk efter opdateringer, så hvis en anvendt computer har mistet forbindelsen til adminportalen, fordi den stadig har en ældre klient, vil problemet løse sig selv, hvis computeren bare efterlades tændt. Alternativt kan man logge ind som superuser og klikke på genvejen “Opdater OS2borgerPC-klient” for at opdatere klienten med det samme.
Da adminportalens understøttelse for XMLRPC er blevet fjernet, kan man potentielt også opleve, at registreringen fejler, hvis klienten er ældre end 3.0.0, når registreringen køres. Dette er ikke et problem på Kiosk, da Kiosk installerer den nyeste klient i forbindelse med det indledende setup, men det kan opleves på regulær OS2borgerPC, hvor klienten er indbygget. Alle images fra og med image 5.2.0 vil forsøge at opdatere klienten, inden registreringen køres, men hvis denne opdatering fejler pga. firewall eller netværksproblemer, kan man opleve, at registreringen fejler med en besked ala “Error:
Vi har frigivet nye images - OS2borgerPC version 6.1.0 og OS2borgerPC Kiosk version 3.1.0 - som understøtter automatisk registrering og kørsel af scripts til sidst i installationen. De nye images kan som sædvanlig downloades under menupunktet “Images” på adminportalen. Vi har desuden opdateret de tilhørende installationsguides, så de beskriver anvendelsen af de nye muligheder. Vores installationsguides kan som sædvanlig findes under dokumentationen på adminportalen:
Anvendelse af de to nye muligheder kræver, at man laver ændringer på installations-USB’en, og det er derfor kun muligt, hvis man laver skrivbare installations-USB’er. Rufus laver som udgangspunkt skrivbare installations-USB’er.
Når man laver en installations-USB ud fra de nye images, vil roden af USB’en indeholde en fil kaldet “automatic_registration_config”. Hvis man angiver site-UID og computernavn i denne fil, vil computeren bruge de angivne værdier til automatisk registrering på det angivne site med det angivne navn efter installationen.
Automatisk registrering kræver, at computeren har internetforbindelse. Hvis filen “automatic_registration_config” er udfyldt, men computeren ikke har internetforbindelse umiddelbart efter installationen, vil en OS2borgerPC-computer vente på at den får internetforbindelse, inden den forsøger at udføre den automatiske registrering. En Kiosk-computer vil derimod ikke kunne gennemføre det setup, som er nødvendigt for at registreringen kan køres, hvis den ikke har internetforbindelse, så den vil i stedet spørge, om man ønsker at starte den sædvanlige indbyggede installationswizard.
Hvis den automatiske registrering fejler, fordi site-UID eller computernavn er ugyldigt, firewall blokerer for registreringen eller netværket er ustabilt, vil det være nødvendigt at foretage den sædvanlige manuelle registrering eller genkøre installationen for at gentage den automatiske registrering.
Computernavnet til automatisk registrering vil som udgangspunkt være “serial_number”, hvilket får computeren til at forsøge at aflæse dens serienummer og bruge dette som navn ved registreringen. Computeren kan kun aflæse dens serienummer, hvis fabrikanten korrekt har angivet det på en måde, hvor styresystemet kan tilgå det. Dette er tilfældet på langt de fleste computermodeller, men ikke alle. Hvis computeren ikke kan aflæse dens serienummer, vil automatisk registrering med serienummer som navn fejle.
Filen “automatic_registration_config” har som udgangspunkt følgende indhold:
site_uid:
pc_name:serial_number
Hvis “automatic_registration_config” ikke ændres fra standardindholdet, vil computeren ikke foretage automatisk registrering.
Eksempel på indholdet af en “automatic_registration_config”-fil, som vil medføre automatisk registrering på sitet med site-UID test-site med serienummer som navn:
site_uid:test-site
pc_name:serial_number
Når man laver en installations-USB ud fra de nye images, vil roden af USB’en indeholde en mappe kaldet “custom_scripts”. Alle .sh- og .py-scripts, som anbringes i denne mappe, vil blive kørt til sidst i installationen. Eventuelle parametre til disse scripts skal være angivet i selve script-filen, da alle scripts i mappen køres uden eksternt angivne parametre. Hvis et script kræver en fil som parameter, kan denne fil også anbringes i mappen “custom_scripts”, og scriptet kan referere til den ved at udnytte, at de ligger i samme mappe.
Bemærk at hvis et script i mappen “custom_scripts” fejler, vil selve installationen potentielt også fejle.
Det nye OS2borgerPC-image - version 6.1.0 - indeholder nyere versioner af mange Ubuntu-pakker, sådan at der er færre opdateringer at hente, efter at en ny computer er blevet installeret.
Derudover har vi lavet en række yderligere forbedringer:
Det nye OS2borgerPC Kiosk-image - version 3.1.0 - indeholder også nyere versioner af mange Ubuntu-pakker. Derudover har vi lavet et par yderligere forbedringer:
I forbindelse med en forespørgsel fra en kunde blev det opdaget, at dette script kan forårsage problemer, hvor visse hjemmesider ikke virker korrekt, hvis Chrome-versionen i den user-agent, som scriptet bruger, ikke matcher Chrome-versionen på computeren. Vi har derfor opdateret scriptet, så det automatisk detekterer den nuværende Chrome-version, når det bliver kørt, og desuden indstiller computeren til at tjekke Chrome-versionen og opdatere scriptets user-agent, hver gang computeren tændes. Hvis I anvender dette script og har oplevet problemer med specifikke hjemmesider i Chrome, kan I derfor med fordel prøve at genkøre dette script.
Vi har opdateret dette script, så det nu er muligt at angive den ønskede standardsøgemaskine i Chrome. De nuværende muligheder er Google (standard), Ecosia, Qwant, Startpage og DuckDuckGo. Kontakt os, hvis I ønsker at anvende en standardsøgemaskine, som ikke er inkluderet i de nuværende muligheder.
Ecosia, Qwant og Startpage er Europæiske søgemaskiner. Google og DuckDuckGo er fra USA.
Vi har opdateret dette script, så det også får Firefox til at bruge samme sprog som computeren. Tidligere brugte Firefox som udgangspunkt engelsk, uanset hvad computerens sprog var. Firefox’ sprog påvirker dog ikke hjemmesider, men kun Firefox’ egne menuer.
Scriptet har desuden fået tilføjet muligheden for at angive den ønskede standardsøgemaskine i Firefox. De nuværende muligheder er Google (standard), Ecosia, Qwant, Startpage og DuckDuckGo. Kontakt os, hvis I ønsker at anvende en standardsøgemaskine, som ikke er inkluderet i de nuværende muligheder.
Ecosia, Qwant og Startpage er Europæiske søgemaskiner. Google og DuckDuckGo er fra USA.
Det blev indrapporteret, at logud via genveje eller menuen ikke virkede korrekt på enkelte computere. Vi har derfor opdateret dette script med muligheden for at få genvejen til at bruge en mere “aggressiv” logud-metode, som virkede korrekt på de pågældende computere. Den nye mulighed kan anvendes, hvis man oplever, at logud ikke virker korrekt. Bemærk at anvendelse af den alternative logud-metode også medfører, at en eventuel bekræftelsespopup får et anderledes udseende.
Dette script er blevet opdateret på samme måde som ovennævnte script.
Det blev indrapporteret, at dette script ikke virkede korrekt på 24.04. Vi undersøgte sagen og konstaterede, at det skyldtes en fejl, som kun påvirkede 24.04. Vi har rettet fejlen, og scriptet virker nu også korrekt på 24.04.
En kunde indrapporterede, at skærmtastaturet virkede ustabilt på 24.04, og tasterne ofte hang fast. Vi har derfor opdateret scriptet, så det bruger nogle indstillinger for skærmtastaturet på 24.04, som afhjælper problemet og får skærmtastaturet til at virke stabilt.
Vi har opdateret dette script, så det bruger en nyere udgave af vores custom Electron App, som indeholder en nyere version af Chromium.
En kunde indrapporterede, at der var nogle tilfælde, hvor den forkerte printer var blevet sat som standard. Vi undersøgte sagen og konstaterede, at der var en fejl i dette script, som bevirkede, at scriptet altid satte den tilføjede Princh-printer som standard, uafhængigt af værdien af den relaterede inputparameter. Vi har rettet fejlen og opdateret scriptet, så det korrekt kun sætter den tilføjede Princh-printer som standard, hvis der er sat hak i den relaterede tjekboks.
Vi har opdateret dette script, så det både virker med Xorg og Wayland, som er to forskellige display server protokoller, der kan anvendes i Ubuntu. OS2borgerPC bruger som udgangspunkt Xorg, men vi har planer om at skifte til Wayland som standard.
Vi har opdateret dette script, så det både virker med Xorg og Wayland.
En kunde indrapporterede, at scriptet ikke altid virkede korrekt på OS2borgerPC Kiosk. Vi undersøgte sagen og konstaterede, at problemet var relateret til at Splashtop Streamers egen installationsproces forsøger at installere CUPS (Ubuntus printersystem) og tilføje en PDF-printer på en måde, som forårsager problemer på Kiosk-computere, hvor CUPS ikke allerede er installeret. Vi har opdateret scriptet, så det sørger for at CUPS er korrekt installeret, inden det installerer Splashtop Streamer, hvilket forhindrer problemet.
En kunde indrapporterede, at nogle af deres egne lokale scripts var begyndt at fejle. Vi undersøgte sagen og konstaterede, at det skyldtes, at REST-API’et ikke automatisk håndterer konvertering af scripts skrevet i Windows til Linux-format. Vi har derfor opdateret adminportalen, så den håndterer denne konvertering, inden scripts sendes til computerne.
Vi har forbedret visningen af nyheder på adminportalen, så der bl.a. er klikbare links, hvor det er relevant.
Oversigten over en computer indikerer nu eksplicit, at ændring af computernavnet medfører ændring af computerens hostname.

Knappen, der linker til håndtering af API-nøgler, har fået et nyt udseende.

Der er blevet foretaget mindre ændringer i UI’et på oversigten over API-nøgler. Specifikt har knapperne til oprettelse af nye API-nøgler og sletning af API-nøgler fået et nyt udseende.

I det interface som bruges til at angive, hvilke parametre et script tager, har knappen til sletning af en parameter fået et nyt udseende.

7. oktober 2025 10:11
-
Læs mere...
Kære alle Magentas kunder og brugere af OS2borgerPC
Her kommer nyhedsbrevet med de seneste tre måneders udviklingsopgaver. Tak til alle jer, der indrapporterer idéer, uhensigtsmæssigheder, fejl og bare overvejelser. Det hjælper løsningen fremad i små og store spring.
I juli og august har der været ferie, men vi har alligevel en del nyheder. Før vi gennemgår nyhederne, har vi også en hilsen fra vores nye projektejer.
Jeg er helt ny i Magenta og har overtaget Mortens rolle som projektejer. Den varetager jeg fremover for både det etablerede OS2bogerPC og vores spændende, nye produkt OpenStream – en open source infoskærm løsning.
Jeg kommer fra Gladsaxe Kommune, hvor jeg har været i mere end 15 år og arbejdet med mange forskellige digitale løsninger. Jeg kender derfor OS2borgerPC indefra!
Har I brug for nye idéer til, hvordan OS2borgerPC kan bruges, eller vil I dele jeres nuværende brug, er jeg klar til at sparre og lytte. Jeg er eksempelvis nysgerrig på, om der er nogen, der bruger OS2borgerPC på plejehjem, hvor det kan fungere som en enkel enhed for de ældre til at søge nyheder og informationer eller skrive en mail.
Jeg glæder mig til at arbejde tæt sammen med jer. Tøv ikke med at kontakte mig!
Mine kontaktinformationer:
Telefon: +45 5455 5103
E-mail: av@magenta.dk
Venlig Hilsen
Anders Vejgaard
På forespørgsel fra Slagelse har vi opdateret dette script, så det også virker på OS2borgerPC Kiosk.
På forespørgsel fra Slagelse har vi opdateret dette script, så tastaturet også inkluderer knappen AltGr, der kan bruges til indtastning af flere symboler såsom @. Knappen kan ikke bruges til browser-genvejstaster. Hvis man i forvejen bruger skærmtastaturet og gerne vil have knappen, kan man blot genkøre scriptet.
På forespørgsel fra Slagelse har vi opdateret dette script, så det også er muligt at justere knappens placering langs X-aksen. Alle tilknyttede instanser af scriptet er blevet opdateret, så knappens placering fortsat er den samme som før.
I forbindelse med en forespørgsel fra Køge blev det konstateret, at tegneprogrammet Pinta kun er tilgængeligt som Snap i 24.04. Dette script installerer/fjerner normalt kun programmer, som kan installeres via Ubuntus pakkehåndteringssystem APT, men vi har undtagelsesvist opdateret det, så det også kan installere Snap-udgaven af Pinta på 24.04.
På forespørgsel fra Aalborg har vi udviklet dette script, som kan bruges til at skjule Ubuntu-logoet på login-skærmen GDM, som er standard i image 6.0.0 (24.04).
Herlev indrapporterede, at scriptet “Printer - Slå print-notifikationer fra” ikke virkede i 24.04. Vi undersøgte sagen og konstaterede, at problemet skyldes ændringer i Ubuntu 24.04, som forhindrer blokering af kun print-notifikationer i at virke korrekt. Som alternativ har vi derfor lavet dette script, der generelt blokerer for notifikationer, heriblandt print-notifikationer. Scriptet burde ikke blokere for andre notifikationer, som er relevante under normal brug af OS2borgerPC. De beskeder/advarsler, som tænd/sluk tidsplaner og nogle af vores scripts viser brugeren, påvirkes ikke af scriptet. Scriptets beskrivelse indeholder eksempler på andre notifikationer, som også blokeres.
Viborg indrapporterede, at LibreOffices brugergrænseflade var på engelsk i det nye image 6.0.0. Vi undersøgte problemet og konstaterede, at det skyldtes manglende sprogpakker, som var en konsekvens af at ændringer i Ubuntu 24.04 nødvendiggjorde en ændring af den metode, som vi bruger til at indbygge dansk sprogunderstøttelse. Problemet bliver rettet i næste image, men i mellemtiden har vi lavet dette script, som installerer de manglende sprogpakker. Det kan anvendes, hvis man oplever at LibreOffices brugergrænseflade er på engelsk.
I forbindelse med en forespørgsel fra Lyngby-Taarbæk blev det opdaget, at vores OS2borgerPC Kiosk RPi image 1.0.0 har en fejl, som medfører, at der opstår netværksproblemer, når flere RPi’er er forbundet til det samme kablede netværk. Fejlen bliver rettet i næste image, men i mellemtiden har vi lavet dette script, som retter den pågældende fejl på installationer af OS2borgerPC Kiosk RPi image 1.0.0. Bemærk at scriptet genstarter RPi’en, da det er nødvendigt for at rette fejlen.
Vi har fjernet “Seneste hændelse modtaget” fra statuslisten, som kan ses under menupunktet “Computere”, og i stedet tilføjet “Ubuntu-version”.

Dette er til dels blevet gjort fordi “Seneste hændelse modtaget” ikke er specielt relevant, da det generelt kun er ikke-håndterede hændelser, som kan ses på dashboardet eller hændelsesoversigten, der er relevante.
Derudover har flere kunder efterspurgt en let måde at få overblik over præcis hvilke computere, der kører hvilke Ubuntu-versioner. Dette er nu muligt på statuslisten som illustreret i det tidligere billede.
Vi har også fjernet “Seneste hændelse modtaget” fra oversigten over en enkelt computer.

Hvis man tilknytter et script, som har påkrævede parametre, og derefter trykker “Gem ændringer” uden at udfylde de påkrævede parametre, vil man nu få vist en midlertidig popup-advarsel om dette i stedet for at siden genindlæses. Det pågældende tilknyttede script vil også blive indikeret med rødt.


Hvis der er mere end et tilknyttet script, som har tomme påkrævede parametre, er det kun det første af disse tilknyttede scripts, som vil blive fremhævet.
Felterne til angivelse af password eller API-nøgle til login API under Site-indstillinger vil nu mere tydeligt indikere, om der allerede er angivet en værdi. Hvis der ikke er angivet en værdi, vil feltet være tomt som før, men hvis der er angivet en værdi, vil feltet indikere, at det kun skal udfyldes, hvis man ønsker at opdatere den eksisterende værdi.

Vi har tilføjet et separat link til installationsguiden til vores OS2borgerPC Kiosk RPi-image under den indbyggede site-dokumentation.

9. juli 2025 11:02
-
Læs mere...
Kære alle Magentas kunder og brugere af OS2borgerPC
Her kommer nyhedsbrevet med de seneste to måneders udviklingsopgaver. Tak til alle jer, der indrapporterer idéer, uhensigtsmæssigheder, fejl og bare overvejelser. Det hjælper løsningen fremad i små og store spring.
Først en stor tak til jer, der er kunder hos Magenta på SaaS-løsningen. Det er 50 ud af de 52 kommuner, der i dag benytter løsningen. Det er jer, der via jeres abonnement finansierer opgraderinger, nye scripts, vedligeholdelse og sikring af at løsningen fungerer med ny hardware, fx Raspberry Pi, og at løsningen også kan anvendes på ældre hardware og dermed levetidsforlænge jeres eksisterende maskinpark.
Kort sagt: Jeres bidrag er afgørende for, at OS2borgerPC vedbliver at være en sikker løsning, der kan skalere, og som giver værdi til alle brugere, uanset om man er i skole- eller fritidssektoren og bruger Aula-skærme, eller om man er i Borgerservice, på biblioteket, i Jobcentret eller et femte sted i kommunen.
Vi har igennem det seneste halve år arbejdet med den tyske løsning, OpenDesk, der blandt andet er platformen for den tyske delstat Schleswig-Holstein. Men vi er ikke naive. Vi ved godt, at enhver kommune i Danmark har mellem 400 og 800 fagsystemer. Mange af dem har dybe integrationer til Microsoft Office, og vi ved også, at de kommunale fagsystemer har integrationer til de helt store cloud-løsninger, Azure, Google Cloud og Amazon. Det er noget, jeres leverandører har valgt, men sådan behøver det ikke at være.
Magenta er ved at indgå et samarbejde med danske og europæiske cloud-leverandører, og vi har en ‘test-bænk’ af den tyske model. Derfor vil vi invitere jer til at deltage i en pilotproces, hvor vi tester forskellige modeller.
I sidste uge havde jeg et godt møde med vores digitaliseringminister, Caroline Stage Olsen, og hun vil gerne samarbejde med os om pilotprojekter. Så meld jer meget gerne til. Så vil jeg arbejde på at få et samarbejde med ministeriet.
God sommer
Morten Kjærsgaard, juli 2025
Vores opgraderingsscripts, som kan bruges til at opgradere computere fra 22.04 til 24.04, er nu klar og kan findes under globale scripts i kategorien “24.04 opgradering”.
Uanset om man vil opgradere OS2borgerPC eller OS2borgerPC Kiosk, er der tale om 4 scripts, som skal køres for at gennemføre opgraderingen. De to første scripts er de samme i begge tilfælde, mens de to sidste afhænger af, hvilken udgave der er tale om. Computeren skal også genstartes på bestemte tidspunkter.
De forskellige scripts er designet, så de fejler uden effekt, hvis de køres i forkert rækkefølge, eller hvis computeren mangler at blive genstartet. Det er således ikke muligt at skabe problemer ved at køre vores opgraderingsscripts i forkert rækkefølge.
Vær opmærksom på, at computerne ikke må slukkes eller sættes i dvale, mens trin 2 eller 3 kører. Det første trin i opgraderingsprocessen slår eventuelle planlagte nedlukninger fra, og det sidste trin genaktiverer dem, men det er vigtigt, at maskinen ikke slukkes på knappen eller får taget strømmen, mens trin 2 eller 3 kører. Når opgraderingsprocessen er påbegyndt, bør I desuden undgå at køre andre scripts på computeren, før hele opgraderingsprocessen er færdig.
Opgraderingsprocessen beskrives herunder. Den er også beskrevet i beskrivelsen af de forskellige opgraderingsscripts.
Vi har testet vores opgraderingsscripts grundigt og indbygget mest mulig fejlhåndtering, men vi kan ikke garantere, at der ikke kan opstå fejl, som vi ikke har forudset. Vi anbefaler derfor, at I starter med at teste opgraderingen på en enkelt computer og derefter kontrollerer, at alting virker korrekt, før I opgraderer flere computere.
Hvis I oplever problemer eller fejl i forbindelse med opgraderingen, vil vi meget gerne høre fra jer.
Vi har derudover også følgende nyheder til jer:
I forbindelse med udviklingen af vores Display-løsning OpenStream har vi udviklet et OS2borgerPC Kiosk image, som kan installeres på Raspberry Pi 5. Det nye image kan som sædvanlig downloades under “Images” på adminportalen: https://os2borgerpc-admin.magenta.dk/image-versions/ Imaget findes under kategorien “OS2borgerPC Kiosk RPi”.
Det nye RPi-image har en anderledes installationsproces, som er beskrevet i den relaterede installationsguide https://os2borgerpc-server-image.readthedocs.io/en/latest/install_setup_rpi.html, men fungerer derudover generelt på samme måde som det “almindelige” OS2borgerPC Kiosk-image.
RPi-imaget har dog visse begrænsninger, som skyldes hardwarebegrænsninger relateret til brugen af Raspberry Pi 5. Den primære begrænsning er, at tænd/sluk tidsplaner og scriptet “System - Luk ned og vågn op dagligt” ikke virker på Raspberry Pi 5 grundet hardwarebegrænsninger. Vi er ved at undersøge potentielle løsninger, men tænd/sluk tidsplaner vil sandsynligvis altid virke mindre godt på Raspberry Pi 5 grundet de nævnte hardwarebegrænsninger. Derudover vil lyd kun fungere via HDMI og ikke nødvendigvis på præcis samme gode måde som på andre typer hardware. Selv om Raspberry Pi 5 er et fint stykke HW, er der stadig begrænsninger.
En ny version af klienten er nu frigivet - version 2.8.1. I denne version har vi forbedret klientens evne til at reparere sig selv, hvis der opstår fejl.
Lejre og Lyngby-Taarbæk indrapporterede separat, at de tilføjede filer blev omdøbt til at starte med et tal efterfulgt af “_”. Dette er relateret til, at systemet, som overfører filerne til computerne, selv omdøber filerne for at undgå potentielle problemer, hvis der uploades forskellige filer med det samme navn. Vi opdaterede scriptet til at omdøbe filerne tilbage til deres oprindelige navne.
Lejre indrapporterede også, at selvom man fjernede hakket i “Kun læseadgang til originalfilerne” havde borger stadig ikke læseadgang til originalfilerne. Vi opdaterede scriptet, så dette problem blev løst.
Vi har opdateret dette script, så det både virker på login-skærmen LightDM (standard på image 5.3.0 og alle tidligere images) og login-skærmen GDM (standard på image 6.0.0). Scriptet er primært relevant i forhold til det nye 24.04 image (image 6.0.0), hvor skærmdvale ved inaktivitet som udgangspunkt er slået til.
Vi har udvidet dette script med muligheden for at vælge, at musemarkøren skal skjules ved inaktivitet. Dette fungerer på samme måde som ved brug af “System - Skjul musemarkør ved muse-inaktivitet”.
Herlev indrapporterede, at efter installation af Chrome på 24.04-imaget, var Okular ikke længere standard PDF-program, selv hvis man genkørte dette script. Vi undersøgte problemet og konkluderede, at det var relateret til en nylig ændring i Chrome. Vi har opdateret scriptet, så det igen virker korrekt på både 22.04 og 24.04.
I forbindelse med ovennævnte opdatering af scriptet “OS2borgerPC - Skift standard PDF-program” har vi også opdateret dette script, så det forhindrer det pågældende problem i at opstå.
I forbindelse med udviklingen af vores Display-løsning OpenStream har vi udviklet dette script, som downloader en custom Electron App, der er designet til brug med OpenStream, og indstiller computeren til automatisk at starte den efter opstart. Scriptet virker på både “almindelig” OS2borgerPC Kiosk og det nye image til Raspberry Pi 5, men vi gør opmærksom på, at de Chromium-relaterede Kiosk-scripts ikke virker sammen med dette script på nuværende tidspunkt - med undtagelse af "OS2borgerPC Kiosk - Genstart maskinen, hvis Chromium ikke starter korrekt".
På forespørgsel fra Vallensbæk har vi udviklet dette script, som indstiller OS2borgerPC Kiosk til altid at skjule musemarkøren. Scriptet er tiltænkt anvendelse på touchskærme, hvor det ikke er relevant at få vist musemarkøren. Scriptet skal køres efter “OS2borgerPC Kiosk - Chromium Autostart”.
7. maj 2025 15:37
-
Læs mere...
Kære alle Magentas kunder og brugere af OS2borgerPC
Her kommer nyhedsbrevet med de seneste to måneders udviklingsopgaver. Tak til alle jer, der indrapporterer idéer, uhensigtsmæssigheder, fejl og bare overvejelser. Det hjælper løsningen fremad i små og store spring.
De nye images baseret på Ubuntu 24.04 er nu klar og er blevet frigivet til adminportalen. De kan som sædvanlig downloades under menupunktet “Images”. De relaterede opgraderingsscripts fra 22.04 til 24.04 er endnu ikke klar og vil blive frigivet i løbet af maj.
Inden vi beskriver ændringerne i de nye images, har vi først en påmindelse om udløb af support af 20.04.
Som vi tidligere har nævnt, er Ubuntu 20.04 kun understøttet frem til og med 31. maj 2025. Herefter kommer der ikke nye sikkerhedsopdateringer fra Ubuntu/Canonical. Det er derfor vigtigt, at I inden da opgraderer til enten 22.04 eller 24.04 på de aktive computere, I har, der stadig kører 20.04. Som sagt er opgraderingsscripts fra 22.04 til 24.04 først klar senere i maj. Ønsker I at opgradere via scripts, skal I alligevel først opgradere til 22.04, da Ubuntu ikke understøtter, at man opgraderer direkte fra 20.04 til 24.04 via scripts.
I kan se hvilken version en given computer kører ved at gå ind på computeren.

I kan også kontakte os, og så kan vi fortælle jer, hvilke af jeres computere, der kører 20.04.
Dernæst har vi en række nyheder omkring de nye images:
De nye images kan som sagt downloades under “Images” på adminportalen: https://os2borgerpc-admin.magenta.dk/image-versions/
De tilhørende opdaterede installationsguides findes under dokumentationen på adminportalen:
OS2borgerPC: https://os2borgerpc-admin.magenta.dk/static/docs/OS2borgerPC_installation_guide_da.pdf
OS2borgerPC Kiosk: https://os2borgerpc-server-image.readthedocs.io/en/latest/install_setup.html
I de nye 24.04-images har vi som udgangspunkt ændret loginskærmen til GDM i stedet for LightDM, som blev brugt i vores tidligere images. Dette er blevet gjort for at flytte vores images tættere på Ubuntu, da GDM har været standard i Ubuntu i et stykke tid. Ændringen medfører, at loginskærmen har et anderledes udseende, hvor kasserne for Borger og superuser er centrerede.
Hvis man foretrækker den gamle login-skærm (LightDM), har vi lavet et script, som kan bruges til at skifte mellem GDM og LightDM. Bemærk at scriptet kun kan anvendes på 24.04-maskiner. Scriptet hedder “Login - Skift mellem LightDM og GDM” og findes her https://os2borgerpc-admin.magenta.dk/scripts/1833/

Sådan ser en OS2borgerPC nu ud som standard efter den indledende opsætning. Baggrundsbilledet kan udskiftes via scriptet “Login - Skift baggrundsbillede på loginskærm”.
I de nye 24.04-images vil login-feltet til superuser automatisk blive skjult, når man har været logget ind som superuser første gang og derefter har logget ud to gange eller genstartet computeren. Dvs. når man har logget ind som superuser første gang og derefter logger ud, vil man stadig kunne se login-feltet til superuser, men hvis man derefter logger ind som Borger eller superuser, vil login-feltet til superuser være skjult efter logud. Hvis man genstarter computeren efter at være logget ind som superuser første gang, vil login-feltet til superuser også blive skjult.
Vi har lavet denne løsning, fordi login som superuser ikke er relevant for borgere, så vi vurderer, at det er mindre forvirrende, hvis login-feltet til superuser er skjult som udgangspunkt. Derudover inkluderer den nye login-skærm GDM en lille knap kaldet “Ikke listet?”, som kan bruges til at åbne et login-felt til en valgfri bruger, således at det stadig er muligt at logge ind som superuser, selvom login-feltet til superuser er skjult. Det kræver naturligvis stadig superuser-password at logge ind som superuser.
Hvis man ønsker, at login-feltet til superuser ikke skal være skjult, kan det ændres via det relaterede script på adminportalen: “Login - Skjul superuser fra loginskærm og vis eventuelt loginfelt til valgfri bruger” https://os2borgerpc-admin.magenta.dk/scripts/1185/ Bemærk at scriptet skal køres efter første logud fra superuser eller første genstart.
I de nye 24.04-images har vi valgt at slå automatisk borgerlogin fra som udgangspunkt, da den automatiske oprydning, som foretages ved logud, er en vigtig del af sikkerheden på OS2borgerPC. Hvis Borger selv skal trykke for at logge ind, kan de være sikre på, at de får en frisk session. Det eneste, som Borger skal gøre for at logge ind, er at trykke på en knap. Med GDM skal de trykke på login-feltet “Borger” og med LightDM skal de trykke på knappen “Login”, som vises i login-feltet “Borger”. Vi fokuserer naturligvis fortsat på at låse mest muligt ned for, hvad borgeren kan gøre, når vedkommende er logget ind, men derfor vil vi stadig mene, at det er bedst, hvis borgere kan være sikre på, at de får en frisk session.
Vi anbefaler også stadig, at man slår automatisk logud ved inaktivitet til via scriptet “Sikkerhed - Log Borger ud efter X minutters inaktivitet”.
Hvis man primært har anvendt automatisk login, fordi det kun er skrivebordet, som man har et særligt baggrundsbillede til, er det også muligt at designe et billede til loginskærmen, og sætte det som baggrundsbillede dér. Det gøres via scriptet “Login - Skift baggrundsbillede på loginskærm”.
Hvis man fortsat ønsker at anvende automatisk borgerlogin, kan det aktiveres via scriptet “Login - Automatisk borgerlogin til/fra”. Login-timeout (tiden inden der logges automatisk ind) kan ændres via scriptet “Login - Ændr login-timeout”. Standardværdien er 10 sekunder.
De nye 24.04-images vil som udgangspunkt få computeren til at slukke skærmen efter 5 minutters inaktivitet. Dette er blevet valgt, fordi det er strømbesparende. Skærmen tændes igen ved berøring af mus eller tastatur.
Hvis man ønsker at deaktivere dette, kan det gøres via scriptet “OS2borgerPC - Deaktiver skærmdvale”.
Vi har nu skjult de forskellige administrative programmer fra Borgers programmenu, så der kun vises dét, der kan være relevant. Borger havde i forvejen ikke rettigheder til at anvende programmerne til at lave ændringer på computerne, men de bliver nu slet ikke vist for Borger. Programmerne er stadig tilgængelige fra superusers programmenu.
I de nye 24.04-images har vi valgt at slå numlock til som udgangspunkt, inklusive på loginskærmen, da det oftest er mest relevant at have numlock slået til.
Hvis man ønsker at deaktivere dette, kan det gøres via scriptet “OS2borgerPC - Sæt NumLock-tilstand”.
I det nye 24.04 Kiosk-Image har vi simplificeret installationsprocessen af Kiosk ved at tilføje en “wizard”, der guider én igennem installationen via forskellige ja/nej muligheder alt efter om man f.eks. skal opsætte Wi-Fi. Selve konfigurationen af Wi-Fi er dog stadig manuel.
I det nye 24.04 Kiosk-image har vi indbygget muligheden for at installere og skifte til en HWE-kerne, uden at computeren har netværksforbindelse. Dette kan være relevant, hvis man oplever problemer med at opnå forbindelse til netværket på nyere hardware. Denne form for problemer kan skyldes, at hardwaren ikke understøttes af standardkernen i OS2borgerPC Kiosk (Ubuntu Server), der som udgangspunkt er ældre end den, som OS2borgerPC (Ubuntu Desktop) benytter. Derfor kan det i sjældne tilfælde opleves, at hardwaren virker fint med OS2borgerPC, men ikke med OS2borgerPC Kiosk. Installation af HWE-kernen medfører grundlæggende, at OS2borgerPC Kiosk får samme kerneversion som OS2borgerPC.
Bemærk at det på nuværende tidspunkt er nødvendigt at lukke den førnævnte installations-”wizard” for at installere HWE-kernen under installationen.
Hvis man oplever andre hardware-relaterede problemer på Kiosk, såsom at Chromium ikke åbner korrekt, men godt kan forbinde til netværket, bør man i stedet køre scriptet “OS2borgerPC Kiosk - Installér og skift til HWE-kerne”. Dette sikrer, at man altid får den nyeste udgave af HWE-kernen, mens den HWE-kerne, som kan installeres uden netværksforbindelse, svarer til den nyeste udgave, som var tilgængelig, da imaget blev lavet.
En ny version af klienten er nu frigivet - version 2.7.0. Klienten vil nu automatisk synkronisere det hostname, som står i konfigurationer med computerens faktiske hostname. Da hostname i konfigurationer i forvejen er synkroniseret med computerens navn på adminportalen, vil computere, som opgraderes til den nye klient-version, automatisk sørge for at synkronisere deres navn på adminportalen og computerens faktiske hostname.
Den eneste forskel fra tidligere er, at navnet på adminportalen kan indeholde store bogstaver, mens hostname i konfigurationer og computerens faktiske hostname vil være det samme navn med kun små bogstaver. En ændring af computerens navn på adminportalen vil dog først afspejles på selve computeren efter næste tjek-ind. De nye 24.04-images har denne nye klient indbygget.
Ud over de scripts, som nævnes her, har vi opdateret en lang række scripts, så de fortsat virker på 24.04.
Dette script er blevet opdateret, så det også indstiller Chrome til ikke at slette hele browserhistorikken, så snart browseren lukkes, hvis password manager slås til. Dette burde lette anvendelsen af de relaterede scripts, da man så ikke oplever, at de indtastede logininformationer bliver slettet, inden man får hentet dem, fordi man kom til at lukke browseren. Browserhistorikken slettes fortsat ved logud.
Dette script er blevet opdateret, så det giver en tydeligere fejlbesked, hvis der ikke findes logininformationer at hente fra maskinen.
Dette script er blevet opdateret, så det også indstiller Firefox til at åbne PDF’er i computerens standard PDF-program i stedet for at åbne dem i Firefox’ interne PDF-viser. Dette er blevet valgt, fordi vi har konstateret, at nogle printere og specielt Princh kan have problemer med at printe PDF’er fra Firefox’ interne PDF-viser. Princh har også selv kontaktet os og oplyst, at udskrift af PDF’er fra Firefox’ interne PDF-viser tit resulterer i print med lav kvalitet.
Dette script hed tidligere “OS2borgerPC - Installer Okular som standard PDF-program”. Scriptet er blevet opdateret til at bruge inputparameter-typen “valgmuligheder” og understøtter i øjeblikket “okular” eller “evince”. Derudover er scriptet blevet opdateret, så det mere generelt tvinger computeren til at åbne PDF’er i det valgte standard PDF-program. Vi opdagede, at den gamle udgave af scriptet i visse situationer kunne medføre, at computeren åbnede PDF’er i en browser.
På forespørgsel fra Ikast-Brande har vi opdateret dette script, så man kan vælge, om skærmtastaturet skal være skjult eller vist som udgangspunkt, når computeren tændes. Tidligere blev skærmtastaturet altid vist som udgangspunkt, når computeren blev tændt.
Hjørring indrapporterede, at scriptet ikke virkede korrekt for Princh-printere under visse omstændigheder. Vi har opdateret scriptet, så det også virker korrekt for Princh-printere under de pågældende omstændigheder.
I forbindelse med ovennævnte opdatering af scriptet “Printer - Sæt standard” har vi også opdateret dette script, så det også korrekt kan sætte den tilføjede printer som standardprinter under de pågældende omstændigheder.
Dette script er blevet opdateret, så det helt skjuler “Indstillinger”-knappen i Borgers programliste og menuen øverst til højre, når Borger ikke har adgang til indstillinger. Den tidligere udgave af scriptet tillod Borger at se og klikke på disse knapper, hvorefter borgeren fik en besked om, at vedkommende ikke havde adgang til indstillinger.
På forespørgsel fra Lyngby-Taarbæk har vi opdateret dette script til også at kunne justere indstillingen for dokumenttype.
Vi har udviklet dette script, som indstiller Chrome/Chromium til at bruge systemets print-dialog i stedet for Chrome/Chromiums egen i forbindelse med print fra Chrome/Chromium. Dette kan løse visse problemer med print fra Chrome/Chromium.
På bestilling fra Glostrup har vi udviklet dette script, som kan bruges til at indstille Chrome til at huske indstillinger for browser-udvidelser. Scriptet kræver, at man manuelt angiver de ønskede indstillinger på hver af de computere, som skal huske indstillingerne. Scriptet kan bl.a. bruges til at indstille Chrome til at huske login til IntoWords’ browser-udvidelse.
I forbindelse med skiftet til GDM som standard loginskærm i de nye 24.04-images, har vi udviklet dette script, som kan bruges til at skifte mellem LightDM og GDM.
På forespørgsel fra Hjørring har vi udviklet dette script, som effektivt indstiller computeren til at trykke F5 (refresh) hver X minutter, så den valgte hjemmeside i Chromium genindlæses. Scriptet skal køres efter “Chromium Autostart”.
Vi har tilføjet et site-præfiks for hver enkelt kunde, der automatisk inkluderes i UID’et på nye sites, som deres “Kunde-admins” opretter. Dette reflekteres også i den relaterede modal.

Det er fortsat kun “Kunde-admins”, som har rettigheder til at oprette eller slette sites.
10. oktober 2024 08:44
-
Læs mere...
Her kommer nyhedsbrevet med den seneste måneds udviklingsopgaver. Tak til alle jer, der indrapporterer idéer, uhensigtsmæssigheder, fejl og bare overvejelser. Det hjælper løsningen fremad i små og store spring.
I denne måned har vi fortsat arbejdet med at opgradere OS2borgerPC til Ubuntu 24.04 med nye images og scripts. Vi regner med en release ved årsskiftet. Det er et omfattende arbejde med en opgradering, fordi alle funktioner og scripts skal testes, så vi er nogenlunde sikre på, at intet ‘knækker’ ved overgangen til den ny version.
Vi har derudover også følgende nyheder til jer.
Dette script er blevet opdateret, så det nu er muligt at få scriptet til at forsøge at bestemme skærmens højde og/eller bredde automatisk. Dette gøres ved at angive værdien “auto” (uden citationstegn) for højde og/eller bredde. Denne værdi er blevet gjort til standardværdien for de to parametre. Hvis værdien “auto” anvendes, vil scriptet forsøge at bestemme højden og/eller bredden hver gang Chromium startes, så værdierne også automatisk tilpasses, hvis opløsningen ændres via scriptet “System - Skift skærmopløsning (resolution)”, eller hvis der tilsluttes en anden skærm med et andet format og/eller opløsning.
I forbindelse med en sag hos IT-forsyningen opdagede vi en fejl i dette script, som bevirkede, at scriptet ikke fungerede korrekt, hvis det blev kørt med en tom værdi af parameteren “Minutter”. Denne fejl er nu blevet rettet, så scriptet korrekt antager, at minuttallet er nul, hvis parameteren “Minutter” efterlades tom.
Vi har rettet en fejl på admin-sitet, som i visse situationer bevirkede, at der kortvarigt blev vist en advarsel omkring Internet Explorer, når man indlæste en side.
Annuller-knapperne på admin-sitet er blevet justeret, så de korrekt nulstiller alle ikke-gemte ændringer på den pågældende side.
Det er nu muligt at vælge alle OS2borgerPC eller Kiosk på et site i forbindelse med kørsel af et script ved at trykke på den relaterede tjekboks. De relaterede tjekbokse vises kun, hvis man både har OS2borgerPC og Kiosk registreret på sitet.

Tidligere blev felterne “Adgangskode” og “Adgangskode (igen)” på oversigten over en bruger inaktive, når man satte hak i tjekboksen “Vis password”, således at det kun var muligt at skrive i felterne, mens adgangskoden var skjult. Dette er blevet ændret, så det nu er muligt at skrive i felterne, mens adgangskoden vises.

Knappen til håndtering af hændelser vises nu kun, hvis man har valgt en eller flere hændelser.


Der er blevet tilføjet knapper på joblisten, som kan bruges til at gå direkte til den første eller sidste side på joblisten.

Knapperne “Tilbage til forrige side” og “Tilbage til admin”, som findes på henholdsvis nyhedssiden og dokumentationssektionen er blevet opdateret, så de nu sender en tilbage til den side på admin-sitet, som man tilgik nyhedssiden eller dokumentationen fra. Hvis man f.eks. tilgår dokumentationen fra computeroversigten, vil man ved tryk på “Tilbage til admin” nu blive sendt tilbage til computeroversigten.
Admin-sitets udseende er blevet opdateret på baggrund af en UX-gennemgang. Det overordnede design er det samme som før, men farver og skriftstørrelser er blevet justeret flere steder for at forbedre læsbarheden og brugeroplevelsen. Hvis I har feedback omkring det opdaterede udseende, vil vi meget gerne høre det.
Guiden til oprettelse af sikkerhedsovervågning er blevet opdateret til at matche den nuværende funktionalitet. Den opdaterede guide kan findes her: https://os2borgerpc-admin.magenta.dk/static/docs/OS2BorgerPC_security_rules_da.pdf
Kommentarer