10. oktober 2024 08:44
-
Læs mere...
Her kommer nyhedsbrevet med den seneste måneds udviklingsopgaver. Tak til alle jer, der indrapporterer idéer, uhensigtsmæssigheder, fejl og bare overvejelser. Det hjælper løsningen fremad i små og store spring.
I denne måned har vi fortsat arbejdet med at opgradere OS2borgerPC til Ubuntu 24.04 med nye images og scripts. Vi regner med en release ved årsskiftet. Det er et omfattende arbejde med en opgradering, fordi alle funktioner og scripts skal testes, så vi er nogenlunde sikre på, at intet ‘knækker’ ved overgangen til den ny version.
Vi har derudover også følgende nyheder til jer.
Dette script er blevet opdateret, så det nu er muligt at få scriptet til at forsøge at bestemme skærmens højde og/eller bredde automatisk. Dette gøres ved at angive værdien “auto” (uden citationstegn) for højde og/eller bredde. Denne værdi er blevet gjort til standardværdien for de to parametre. Hvis værdien “auto” anvendes, vil scriptet forsøge at bestemme højden og/eller bredden hver gang Chromium startes, så værdierne også automatisk tilpasses, hvis opløsningen ændres via scriptet “System - Skift skærmopløsning (resolution)”, eller hvis der tilsluttes en anden skærm med et andet format og/eller opløsning.
I forbindelse med en sag hos IT-forsyningen opdagede vi en fejl i dette script, som bevirkede, at scriptet ikke fungerede korrekt, hvis det blev kørt med en tom værdi af parameteren “Minutter”. Denne fejl er nu blevet rettet, så scriptet korrekt antager, at minuttallet er nul, hvis parameteren “Minutter” efterlades tom.
Vi har rettet en fejl på admin-sitet, som i visse situationer bevirkede, at der kortvarigt blev vist en advarsel omkring Internet Explorer, når man indlæste en side.
Annuller-knapperne på admin-sitet er blevet justeret, så de korrekt nulstiller alle ikke-gemte ændringer på den pågældende side.
Det er nu muligt at vælge alle OS2borgerPC eller Kiosk på et site i forbindelse med kørsel af et script ved at trykke på den relaterede tjekboks. De relaterede tjekbokse vises kun, hvis man både har OS2borgerPC og Kiosk registreret på sitet.
Tidligere blev felterne “Adgangskode” og “Adgangskode (igen)” på oversigten over en bruger inaktive, når man satte hak i tjekboksen “Vis password”, således at det kun var muligt at skrive i felterne, mens adgangskoden var skjult. Dette er blevet ændret, så det nu er muligt at skrive i felterne, mens adgangskoden vises.
Knappen til håndtering af hændelser vises nu kun, hvis man har valgt en eller flere hændelser.
Der er blevet tilføjet knapper på joblisten, som kan bruges til at gå direkte til den første eller sidste side på joblisten.
Knapperne “Tilbage til forrige side” og “Tilbage til admin”, som findes på henholdsvis nyhedssiden og dokumentationssektionen er blevet opdateret, så de nu sender en tilbage til den side på admin-sitet, som man tilgik nyhedssiden eller dokumentationen fra. Hvis man f.eks. tilgår dokumentationen fra computeroversigten, vil man ved tryk på “Tilbage til admin” nu blive sendt tilbage til computeroversigten.
Admin-sitets udseende er blevet opdateret på baggrund af en UX-gennemgang. Det overordnede design er det samme som før, men farver og skriftstørrelser er blevet justeret flere steder for at forbedre læsbarheden og brugeroplevelsen. Hvis I har feedback omkring det opdaterede udseende, vil vi meget gerne høre det.
Guiden til oprettelse af sikkerhedsovervågning er blevet opdateret til at matche den nuværende funktionalitet. Den opdaterede guide kan findes her: https://os2borgerpc-admin.magenta.dk/static/docs/OS2BorgerPC_security_rules_da.pdf
4. juli 2024 14:55
-
Læs mere...
Her kommer nyhedsbrevet med den seneste måneds udviklingsopgaver. Tak til alle jer, der indrapporterer idéer, uhensigtsmæssigheder, fejl og bare overvejelser. Det hjælper løsningen fremad i små og store spring.
Inden vi når til de forskellige nyheder, har vi dog lige et spørgsmål til jer. Har nogle af jer kollegaer, som også burde modtage vores nyhedsbreve? Hvis ja, kan I blot svare på denne mail med navn og email på de relevante personer, så skal vi nok sørge for, at de også modtager vores fremtidige nyhedsbreve.
Vi har nu frigivet et nyt OS2borgerPC image, hvor nulstilling af borgers crontab ved logud er indbygget. Dette er OS2borgerPC image version 5.3.0. Det nye image indeholder også nye versioner af mange Ubuntu-pakker, sådan at der er færre opdateringer at hente, efter at en ny maskine er installeret. Derudover har vi lavet et par yderligere forbedringer. - Borgers adgang til terminalen er nu blokeret som udgangspunkt, da vi ikke kan forestille os et scenarie, hvor det er nødvendigt for Borger at have adgang til terminalen. - Vi har indbygget scriptet til blokering af remote desktop programmet GNOME Remote Desktop. Som vi beskrev i forrige nyhedsbrev, kan dette program ellers aktiveres af Borger, hvis der ikke er blokeret for adgang til indstillinger. Borgers adgang til indstillinger har dog været blokeret som standard i alle images siden 3.1.0, og programmet vil under alle omstændigheder nulstilles og deaktiveres ved logud.
Dette script er blevet opdateret, så de resulterende hændelser mere tydeligt angiver, om computeren er blevet låst af “Sikkerhed - Bloker for login ved hård nedlukning” eller “Sikkerhed - Bloker for login ved USB-event”. Når man klikker på “i”-knappen under “Info” for en hændelse fra dette sikkerhedsscript, vil log-outputtet starte med “USB event detected”, hvis computeren er blevet låst af “Sikkerhed - Bloker for login ved USB-event”, mens log-outputtet vil starte med “Hard shutdown detected”, hvis computeren er blevet låst af “Sikkerhed - Bloker for login ved hård nedlukning”. Dette gælder kun hændelser, som er blevet genereret efter opdateringen af sikkerhedsscriptet.
Den nye funktionalitet vil desuden ikke virke på computere, hvor der kun er blevet kørt gamle udgaver af “Sikkerhed - Bloker for login ved hård nedlukning” eller “Sikkerhed - Bloker for login ved USB-event”. Hvis I modtager en hændelse fra dette sikkerhedsscript efter 01/07-24, hvor der hverken står “USB event detected” eller “Hard shutdown detected”, skal I blot genkøre “Sikkerhed - Bloker for login ved hård nedlukning” og “Sikkerhed - Bloker for login ved USB-event” på den pågældende computer.
Dette script er blevet opdateret til også at blokere for Borgers adgang til terminalen.
Som vi også skrev ud om tidligere, har vi opdateret dette script til at sætte Google som standardsøgemaskine i Chrome for at forhindre et problem, hvor nyere udgaver af browseren spørger om valg af standardsøgemaskine, hver gang browseren startes. Google var som udgangspunkt standardsøgemaskine i tidligere udgaver af Chrome.
Hvis man i stedet ønsker at benytte en anden standardsøgemaskine, kan vi udvikle et script dertil.
Disse scripts er blevet opdateret, således at genkørsel af “OS2borgerPC Kiosk - Chromium Installér” eller “OS2borgerPC Kiosk - Chromium Autostart” ikke nulstiller de valgte indstillinger med hensyn til kiosk- eller inkognito-tilstand. Bemærk at dette kun er gældende efter kørsel af den opdaterede udgave af “OS2borgerPC Kiosk - Chromium: Slå kiosk eller inkognito tilstand til/fra”.
På bestilling fra Brøndby har vi udviklet dette script, som tilføjer en genvej til superusers skrivebord, der kan bruges til at kopiere de valgte skærmindstillinger for superuser over til Borger. Man kan så logge ind som superuser og indstille computeren til f.eks. at bruge duplikeret skærm frem for udvidet skærm, ændre opløsningen eller andet. Ved efterfølgende tryk på genvejen bliver de valgte skærmindstillinger kopieret til at være gældende for Borger. Borgers skærmindstillinger vil derefter indstilles til at matche de kopierede skærmindstillinger ved hvert logud. Bemærk at de kopierede skærmindstillinger ikke er gældende på login-skærmen.
I forbindelse med en forespørgsel fra Brøndby har vi udviklet dette script, der indstiller en OS2borgerPC til automatisk at udføre en genvejsindtastning efter login, som får computeren til at skifte fra udvidet skærm til duplikeret skærm. Det bemærkes, at den automatiske genvejsindtastning kan fejle, hvis Borger holder andre taster nede, samtidig med at computeren forsøger at udføre genvejsindtastningen.
Vi har rettet en fejl på admin-sitet, som bevirkede, at de anvendte parametre for et genstartet job ikke blev vist, før jobbet var “Udført” eller “Fejlet”.
På bestilling fra OS2 har vi tilføjet ny funktionalitet til admin-sitet, som gør det muligt for jer selv at oprette og slette sites. Mulighederne er beskrevet i den tilhørende “Guide til oprettelse og håndtering af flere sites” (https://raw.githubusercontent.com/OS2borgerPC/os2borgerpc-admin-site/development/admin_site/static/docs/customer_admin_guide_da.pdf). Som guiden også angiver, er den nye funktionalitet kun tilgængelig for brugere, som har den nye brugertype “Kunde-admin”. Skriv til os, hvis I ønsker, at en eller flere af jeres brugere skal gøres til “Kunde-admins”. Når I først har en eller flere “Kunde-admins”, kan disse brugere ændre andre brugere til også at være “Kunde-admins”. Opgaven er som sagt betalt af OS2, så det koster ikke noget at få adgang til den nye funktionalitet.
1) Status-siden for et site viser nu mere information om, hvor mange OS2borgerPC og OSborgerPC Kiosk computere, som er registreret på sitet. Derudover vises der information om, hvor mange computere baseret på henholdsvis 20.04, 22.04 etc., som er registreret på sitet. Vi gør opmærksom på, at 20.04 løber ud af support fra Ubuntus/Canonicals side i april 2025, hvorefter vi også selv vil stoppe med at supportere versionen og i stedet foreslå en opgradering via scripts eller geninstallation. Der vil blive udsendt flere påmindelser, efterhånden som tidspunktet nærmer sig. Inden support af 20.04 udløber, planlægger vi desuden at frigive 24.04 images og scripts til at opgradere fra 22.04 til 24.04.
2) Sites-oversigten, som kan tilgås, hvis man er “Kunde-admin” eller har adgang til mere end et site, viser den samme samlede information for alle de sites, som man har adgang til.
3) Vi har opdateret udseendet af den infoboks, som vises, når man opdaterer en computer, gruppe, bruger etc., så den burde være mere tydelig.
4) Vi har opdateret layoutet af jobs- og images-siden, så de i højere grad justeres efter skærmstørrelsen. Dette burde medføre, at de to sider bedre kan læses på mindre skærme. Herunder vises to eksempler fra images-siden på skærme med forskellig størrelse.
5) Vi har indført en automatisk ugentlig sletning af hændelser, som er mere end et år gamle. Dette burde bidrage til at gøre oversigten over hændelser mere overskuelig, da så gamle hændelser alligevel ikke længere er relevante.
Har I noget tidsramme for hvornår vi kan forvente 24.04 imaget på BorgerPC?
Hej Pajo, Beklager forsinkelsen ift. svaret. Vi planlægger at lave et notifikationssystem hertil, så vi og I lettere opdager, når der er svaret. Vi planlægger release af nye images omkring årsskiftet.
27. juni 2024 15:36
-
Læs mere...
Her kommer nyhedsbrevet med den seneste måneds udviklingsopgaver. Tak til alle jer, der indrapporterer ideer, uhensigtsmæssigheder, fejl og bare overvejelser. Det hjælper løsningen fremad i små og store spring.
I de sidste 30-40 dage er der sket meget, og denne gang indleder vi med en indholdsfortegnelse, der sikrer overblikket.
Vi er i gang med en udviklingsopgave, “Lokal oprettelse og konfiguration af sites”, som vi har klar til alle brugere ved udgangen af juni. Derefter håber vi, at vi kan komme i gang med nogle af de mange ønsker til dysleksihjælp, som en del kommuner efterspørger.
Sidste år gjorde vi det muligt at aktivere, at tilknyttede scripts med ændrede parametre automatisk genkøres på gruppens computere. Dette slår vi i dag til for alle nye kunder, da vi mener, at det kan spare manuelt arbejde. Vi har dog ikke slået det til for eksisterende sites, da det kan være tilfældet, at man har vænnet sig til at lave ændringer i tilknyttede scripts, som ikke skal ud på de nuværende tilmeldte computere, men kun nytilmeldte.
Såfremt det passer ind i jeres workflows, vil vi anbefale at slå det til.
Eksempel: Man beslutter at ændre startsiden for browseren. Hvis indstillingen er slået fra, og man ønsker, at den nye startside skal benyttes på alle PC’er, skal man:
Hvis man sætter hak i denne indstilling, vil trin 2 i stedet blive foretaget automatisk.
Nogle kunder har oplevet, at de bliver spammet med hændelser fra dette sikkerhedsscript, fordi en løs forbindelse i en computer bevirker, at computeren hyppigt mister og gendanner forbindelsen til keyboardet. Computeren kan ikke kende forskel på, om et keyboard bliver fjernet og indsat igen, eller om computeren mister og gendanner forbindelsen til keyboardet.
For at afhjælpe dette problem, har vi opdateret scriptet, så det frafiltrerer duplikerede hændelser relateret til det samme keyboard i den samme tjek ind-periode. Hvis det samme keyboard bliver fjernet og genindsat flere gange i løbet af den samme tjek ind-periode, vil scriptet således nu kun generere en hændelse for det keyboard ved næste tjek ind. Der vil stadig blive genereret en hændelse for hvert separat keyboard, der måtte være blevet indsat. Ændringen vil ikke påvirke den sikkerhedsmæssige funktion af scriptet, da computeren bør kontrolleres, uanset om man modtager en eller flere hændelser relateret til dette script.
Dette script er blevet opdateret til også at blokere for aktivering af GNOME Remote Desktop. Se afsnittet om det nye script “Sikkerhed - Bloker for GNOME Remote Desktop (Fjernskrivebord)” for flere detaljer.
Dette script er blevet opdateret til at virke for både Chrome og Chromium.
Dette script er blevet opdateret til både at kunne flytte placeringen af Ubuntu Dock (programmenuen) og kunne flytte applikationsstarteren (de 9 “prikker”) fra den ene ende af programmenuen til den anden.
Dette script er blevet opdateret, så det nu vil forsøge at starte Chromium op til tre gange, hvis Chromium ikke starter korrekt i første forsøg. Dette bidrager til at forhindre situationer, hvor en OS2borgerPC Kiosk ikke får startet Chromium korrekt.
Disse scripts er blevet opdateret, så man nu har mulighed for at vælge, at den tilføjede printer skal sættes som standardprinter. Alle eksisterende tilknyttede udgaver af disse scripts er blevet sat til ikke at sætte den tilføjede printer som standardprinter, så de har samme effekt som før opdateringen.
I forbindelse med en forespørgsel fra Hjørring er dette script blevet opdateret, så man kan vælge mellem validering med NTLM version 1 og NTLM version 2. I samme forbindelse er det også blevet gjort muligt at deaktivere forbindelser over NetBIOS.
På forespørgsel fra Høje Taastrup er dette script blevet opdateret, så det både virker på OS2borgerPC og OS2borgerPC Kiosk.
Skive indrapporterede et problem, hvor visse genveje på superusers skrivebord var holdt op med at virke korrekt. Efter nærmere undersøgelse viste problemet sig at være forårsaget af dette script. Vi har opdateret scriptet, så det ikke længere forårsager det pågældende problem. Hvis man oplever det nævnte problem, kan det løses ved at genkøre scriptet. Vi planlægger desuden at køre et script ud på alle BorgerPC’er, som vil rette den omtalte fejl.
For at lukke den potentielle sårbarhed relateret til users crontab, som vi skrev om tidligere, har vi udviklet dette script, som indstiller OS2borgerPC til også at nulstille users crontab ved hvert logud.
Vi har som tidligere skrevet allerede kørt scriptet på alle eksisterende computere, men vi anbefaler kraftigt, at I kører scriptet på alle nyinstallerede OS2borgerPC umiddelbart efter registreringen. Scriptet er ikke nødvendigt på Kiosk.
Vi vil i løbet af sommeren frigive et nyt OS2borgerPC-image, hvor scriptet er indbygget.
Vi har konstateret, at Ubuntu 22.04 har et indbygget remote desktop program kaldet GNOME Remote Desktop, som er en del af Indstillinger. Dette program kan som udgangspunkt aktiveres af Borger, hvis der ikke er blokeret for adgang til Indstillinger. Vi har derfor udviklet dette script, som blokerer for aktiveringen af GNOME Remote Desktop. Vi planlægger at indbygge scriptet i næste image. Det bør dog nævnes, at selv hvis GNOME Remote Desktop aktiveres af Borger, vil programmet blive nulstillet og deaktiveret ved logud. Derudover har Borgers adgang til indstillinger været blokeret som standard i alle OS2borgerPC images siden 3.1.0.
På forespørgsel fra Langeland har vi udviklet dette script, som kan bruges til at ændre standardindstillingerne for sidestørrelse, billedeopløsningskvalitet og tekstopløsning for Dokumentskanner også kaldet simple scan.
I forbindelse med en forespørgsel fra Høje Taastrup har vi udviklet dette script, som kan bruges til at angive 1-3 hjemmesider, hvor Chrome og Chromium på OS2borgerPC vil tillade automatisk afspilning af lyd.
På forespørgsel fra Køge har vi udviklet dette script, som kan bruges til at løse et problem, hvor visse hjemmesider potentielt ikke virker korrekt i nyere versioner af Chrome, fordi TLS 1.3 Hybridized Kyber support er blevet slået til som udgangspunkt.
På forespørgsel fra Hjørring har vi udviklet dette script, som kan bruges til at oprette en mappe med valgfrit navn på Borgers skrivebord og tilføje en til flere filer (f.eks. skabeloner) til denne mappe. Man kan vælge, om Borger skal have mulighed for at ændre filerne i mappen, eller om det kun skal være muligt at kopiere filerne og derefter ændre kopierne. I begge tilfælde vil eventuelle ændringer blive nulstillet efter logud.
På forespørgsel fra Køge har vi udviklet dette script, som kan bruges til at tilføje data til Chromiums “Local Storage” på OS2borgerPC Kiosk. Dette kan f.eks. bruges til at forhindre popups om cookies på bestemte hjemmesider ved at tilføje data svarende til accept (eller afvisning) af brug af cookies til Chromiums Local Storage, så browseren på forhånd ved, om de pågældende hjemmesider må benytte cookies.
Vi har tilføjet en ny inputparameter-type kaldet “Valgmuligheder”, som kan bruges til at definere inputparametre, hvor man vælger værdien ud fra en liste med faste muligheder. De mulige værdier angives som en kommasepareret liste i feltet “Standardværdi”, og den første værdi i listen vil være valgt som udgangspunkt. Et komma i starten eller slutningen af listen tolkes som en værdi svarende til en tom streng.
I forbindelse med kørsel af et script, der benytter denne inputparameter-type, kan man så vælge mellem de angivne muligheder.
Det samme er gældende, hvis man redigerer et tilknyttet script, der benytter den nye inputparameter-type.
Vi planlægger at opdatere de globale scripts, hvor det giver mening, til at benytte denne nye inputparameter-type, så de pågældende scripts bliver nemmere at anvende.
15. april 2024 11:37
-
Læs mere...
Her er nyhedsbrevet for marts og primo april - masser af nye og opdaterede scripts og nogle forbedringer på adminsitet.
Vores svenske brugere bidrager også med forbedringer, der kommer de danske kommuner og biblioteker til del, så det er virkelig pan-skandinavisk samskabelse, vi har gang i :)
Men først starter vi med en opfordring: Hjælp os med gode eksempler:
Vi vil rigtig gerne have et bedre indblik i, hvordan I anvender OS2borgerPC og OS2borgerPC Kiosk! Meget gerne inklusiv fotos!
Vi tænker på alle former for anvendelse - såsom:
Planen er dels at få en bedre forståelse for, hvordan OSborgerPC og OS2borgerPC Kiosk anvendes derude, dels at bruge informationen og fotos til vores hjemmeside, nu billeder siger mere end tusind ord.
Vi ved af erfaring, at jeres eksempler vil inspirere andre til at prøve forskellige muligheder af, så det giver virkelig værdi for mange andre, hvis I vil hjælpe hinanden.
Send endelig information og fotos til mortenk@magenta.dk
Når man tilføjer computere til en gruppe, tilføjer grupper til en tidsplan eller lignende, vil man nu få vist en liste med tjekbokse, hvor det er muligt at vælge flere computere/grupper/etc. på en gang.
Listen har indbygget scroll-funktionalitet og vil have en overskuelig længde, uanset hvor mange computere/grupper/etc. der findes på ens site.
På sektionen med images vil man nu kunne se knapper til at downloade “standard-image” og “flersprogs-image”.
Standard-images er de samme images, som hele tiden har været tilgængelige via sektionen med images.
Flersprogs-images fungerer som standard-images, men tillader at man vælger sprog, keyboard-layout og tidszone under installationen, som så vil blive brugt af computeren. Disse images blev oprindeligt lavet til vores svenske kunder, men de er designet, så man kan vælge et vilkårligt sprog, keyboard-layout og tidszone, der understøttes af Ubuntu.
Bemærk at hvis der vælges et andet sprog end svensk i forbindelse med installationen af et flersprogs-image, skal computeren have internetforbindelse under installationen, så den kan hente de relaterede sprogpakker.
Det er kun de to nyeste standard-images (5.2.0 og 5.0.0), som har et tilsvarende flersprogs-image. Alle fremtidige images vil dog både blive lavet i en standard- og flersprogs-udgave.
På forespørgsel fra Brøndby har vi udviklet disse to scripts, som kan bruges til henholdsvis at installere og sætte indstillinger for en Honeywell PC43d billetprinter.
På forespørgsel fra Luleå i Sverige har vi udviklet dette script, som kan bruges til at skjule den knap til valg af skrivebordsmiljø, som ses på login-skærmen. Bemærk, at der ikke er nogen praktisk forskel på de to muligheder, som normalt er tilgængelige, så scriptet er udelukkende tiltænkt situationer, hvor man tænker, at knappens tilstedeværelse kan være forvirrende.
Vi har opdateret disse scripts, så deres log-output vil indeholde mere tydelig information om årsagen, hvis ændringen af kodeordet skulle fejle.
Bemærk, at der nu er følgende krav til kodeord for superuser:
Hvis disse krav ikke overholdes, vil scriptet fejle med en besked herom. Kravene gælder ikke for kodeord for Borger.
Dette script er blevet opdateret, så det ændrer papirstørrelsen via en metode, der også respekteres af PDF-programmet Okular. Okular ignorerede forsøg på at ændre den ønskede papirstørrelse via den gamle udgave af dette script. Derudover er scriptet blevet udvidet, så man også kan angive den ønskede “orientering”.
Dette script er blevet opdateret, så det midlertidigt aktiverer netværksprinter-finding, hvis automatisk netværksprinter-finding er blevet slået fra, inden scriptet tjekker efter tilgængelige printere. Scriptet slutter af med at slå netværksprinter-finding fra igen, hvis det var slået fra, inden scriptet blev kørt. Denne ændring bør bevirke, at scriptet giver en mere fyldestgørende liste over de tilgængelige printere, hvis man har slået automatisk netværksprinter-finding fra.
Dette script er blevet opdateret, så man har mulighed for at vælge forskellige billedindstillinger for baggrundsbilledet. De forskellige muligheder er “zoom”, “centered”, “stretched”, “wallpaper”, “scaled” eller “none”. Standardindstillingen er “zoom”, som altid blev brugt af den tidligere udgave af scriptet.
I forbindelse med en forespørgsel fra IT-Forsyningen er dette script blevet opdateret, så man kan angive en til flere startsider for Chrome/Chromium i stedet for kun én.
12. marts 2024 09:12
-
Læs mere...
Denne gang fortæller vi om nye og opdaterede scripts og om nye features på admin-sitet.
Til sidst fortæller vi om nogle dysleksi-analyser, vi har arbejdet på i nogle år, og som vi håber, der er tilslutning i OS2 til at se nærmere på. Vi kommer ikke med et samlet forslag til, hvordan dysleksi-problemet kan gribes an. Vi vil gerne i dialog med anvenderne om prioriteringer og brugsmønstre.
På forespørgsel fra Køge har vi udviklet dette script, som kan bruges til at installere vilkårlige Brother-printer-drivere. De relevante driver-filer skal downloades fra Brothers hjemmeside og angives som parametre.
På forespørgsel fra Tønder har vi udviklet dette script, der kan bruges til at tilføje såkaldte “filter”-filer, som visse printere skal bruge for at fungere korrekt.
I forbindelse med en forespørgsel fra Køge har vi udviklet dette script, som kan bruges til at installere et Epson skanner-program, som burde understøtte de fleste Epson-skannere samt skanner-funktionaliteten i de fleste Epson printer/skannere.
Vi har udviklet dette script, som kan bruges til at rydde den lydkonfigurationsfil, som de andre scripts i kategorien Lyd skriver til. Bemærk at de tidligere valgte indstillinger fortsat vil være gældende, indtil der skrives nye indstillinger til lydkonfigurationsfilen. Scriptet er tiltænkt situationer, hvor man har eksperimenteret med forskellige lydindstillinger og derfor ønsker at rydde lydkonfigurationsfilen, før man angiver de faktiske indstillinger, som skal anvendes.
På forespørgsel fra Tønder har vi udviklet dette script, som kan bruges til at installere Samba og oprette en Samba share ved navn “scan”, som peger på en mappe med valgfrit navn på borgerens skrivebord. Den nævnte “share” deles med brugernavnet/gruppen “samba”, og der anvendes et valgfrit kodeord. Dette tillader, at man kan konfigurere en skanner til den førnævnte mappe på borgerens skrivebord. På nuværende tidspunkt understøtter den Samba-server, som scriptet opretter, kun validering med NTLM version 1.
På forespørgsel fra Tønder har vi udviklet tre scripts, der sammen med lidt manuelt arbejde gør det muligt at få Chrome til at gemme logininformationer til f.eks. aviser. Der gøres imidlertid opmærksom på, at det ikke er muligt at forhindre borgeren i potentielt at læse de gemte logininformationer uden at miste funktionaliteten med at gemme logininformationer.
Brugen af disse scripts forudsætter, at de køres i en bestemt rækkefølge (denne instruks ligger også på admin-sitet):
Først køres dette script for at slå Chromes password manager til på en computer. Som udgangspunkt er password manageren slået fra.
Herefter logges der manuelt ind på de ønskede sider som Borger på den pågældende computer. Da password-manageren er blevet slået til, vil Chrome efter hvert login spørge, om loginnet skal gemmes, hvor man skal svare ja. Når der er blevet logget ind på alle de ønskede sider, kan man gå videre til næste skridt. På dette tidspunkt vil de gemte logininformationer stadig blive slettet, hvis man logger ud, så undlad at gøre dette, før forløbet er gennemført.
I filen “/home/user/.config/google-chrome/Default/Login Data” gemmes logininformationerne, som skal hentes fra computeren og bruges som input til det tredje script. Dette andet script skriver indholdet af filen til job-loggen på admin-sitet. Det er dog nødvendigt for scriptet at konvertere filindholdet til base64, hvorfor det skal konverteres tilbage, før det kan bruges som input til det tredje script. Fremgangsmåden for denne tilbagekonvertering er beskrevet i scriptets beskrivelse. Det er også muligt manuelt at hente filen via f.eks. en USB. Når man har fået fat i den relevante fil, kan man gå videre til næste skridt. På dette tidspunkt kan man også slå password-manageren fra igen via det første script.
Dette script tager “Login Data”-filen fra trin 2 som input og tilføjer logindataen til en til flere computere, sådan at Chrome på disse computere herefter vil huske de logininformationer, som blev gemt i skridt 1. Når logininformationerne er blevet tilføjet med dette script, vil de ikke blive slettet ved logud. Dette script medfører dog også, at al browser-data ikke længere slettes, når browseren lukkes, da dette er nødvendigt for, at scriptet kan fungere. Al browser-data slettes fortsat ved logud.
Vordingborg indrapporterede, at dette script ikke fungerede korrekt på OS2borgerPC installeret ud fra image 5.2. Vi undersøgte sagen og konstaterede, at der var sket en ændring fra Ubuntu 22.04.2 (som bruges til image 5.0) til Ubuntu 22.04.3 (som bruges til image 5.2), der bevirkede, at scriptets metode til at sætte standard-browser ikke virkede i Ubuntu 22.04.3. Vi opdaterede derefter scriptet til at bruge en ny metode, som virker i begge situationer.
Dette script er blevet opdateret til at fejle med en informativ besked, hvis man forsøger at tilføje en genvej til et program, som ikke findes på computeren.
Vi har tilføjet en info-knap ud fra “Ansvarspersoner” på gruppe-siden, som man kan klikke på for at få vist en beskrivelse af, hvad “Ansvarspersoner” er, og hvilken betydning de har.
På baggrund af spørgsmål, som vi har modtaget fra flere forskellige kunder, har vi tilføjet en ekstra linje til “Bemærk”-boksen over tilknyttede scripts, der eksplicit forklarer, at det at fjerne et tilknyttet script fra en gruppe ikke fjerner scriptets effekt fra computerne i gruppen.
Vi har omdøbt den sektion på admin-sitet, der tidligere hed “Versioner”, til “Images”, da vi normalt taler om images og ikke versioner.
Oprettelse af den første gruppe på et site foregår nu på en underside, som bedre ligner den normale gruppeoversigt og gør brug af den samme modal (popup), som bruges til oprettelse af yderligere grupper.
Vi hører fra flere kommuner ønsker omkring bedre tilgængelighed på OS2borgerPC, og i Magenta er det bestemt et ønske vi deler. Herefter følger lidt information omkring status for tilgængelighed pt. - og om mulighederne for videreudvikling/forbedringer.
Ubuntu har nogle tilgængelighedsværktøjer indbygget. I vores image 5.0 slog vi menu-visningen nedenfor til som standard. I menuen kan man aktivere diverse tilgængelighedsværktøjer.
Der er følgende muligheder: Høj kontrast, Zoom, Stor tekst, Skærmlæser, Visuelle påmindelser, Klæbetaster, Langsomme taster, Hoppende taster og Musetaster. Nærmere information om tilgængelighed og disse værktøjer kan findes her:
https://help.gnome.org/users/gnome-help/stable/a11y.html
Hvis man har installeret en eller flere OS2borgerPC’er fra en tidligere version end 5.0.0, kan man tilføje denne menu ved at køre følgende script: https://os2borgerpc-admin.magenta.dk/scripts/551/
Vi har udviklet et script til at installere udvidelser i Chrome og Chromium. Edge er ikke pt. understøttet, men det kunne vi godt omskrive scriptet til at kunne. Til Chrome/Chromium findes der udvidelser fra Into Words og Appwriter, som man kan installere. Disse udvidelser findes desværre ikke pt. til Firefox. Dette script kan installere vilkårlige extensions i Chrome og Chromium:
https://os2borgerpc-admin.magenta.dk/site/scripts/1255/
Siden det er browser-udvidelser, virker de dog ikke i eksempelvis LibreOffice. IntoWords og AppWriter har også offline-programmer, men disse virker ikke pt. til Linux. Vi ville gerne undersøge nærmere om vi potentielt kunne udvikle en Linux-klient til et af disse programmer i samarbejde med dem. IntoWords og AppWriter understøtter bl.a. tekst til tale og ordforslag
Ubuntu har Orca indbygget, men udtalen er dog noget robot-agtig. Der findes imidlertid langt bedre privatlivsbeskyttende open source løsninger såsom Mycroft’s Mimic3, som vi potentielt kunne afprøve at installere og konfigurere på OS2borgerPC, for at se om det ville give mening at skrive et script til: https://mycroft.ai/mimic-3/
Spørgsmålet er dog, om den kan tale dansk, og hvilket niveau det i så fald er på. Dernæst er spørgsmålet, hvor stor en opgave det ville være, hvis vi skulle se på om vi selv kunne forbedre dens evne til at tale dansk. Der findes allerede nu browser-udvidelser, der benytter Mimic3.
Dette har vi kigget nærmere på for nylig, og vi har snart et script klar til formålet til indledende test. Tale til tekst Dette er vi ved at undersøge nærmere.
Det er ikke noget vi har fokuseret på endnu. Dog findes der forskellig open source OCR-software, som kunne undersøges nærmere.
Kommentarer