4. oktober 2023 14:10
-
Læs mere...
I denne måned har vi primært set på de tre større opgaver:
Udvikling af API til admin-sitet, med API-nøglesystem, så det kan integreres med eks. Microsoft Power BI. API’et er i øjeblikket tilgængeligt på vores test-server. Hvis I er interesserede i at teste API’et og ikke allerede har adgang til vores test-server, så kontakt os. Bemærk at test-serverens API kun har adgang til den data, som ligger på test-serveren.
Se afsnittet om forbedringer på admin-sitet.
Opdatering af Cicero-integrationen Se afsnittet om “Cicero - Installér PAM-modul” under afsnittet om opdaterede scripts.
Dette script er blevet opdateret, så det også kan deaktivere sig selv. Dette kan være relevant, hvis man efter test konkluderer, at man ikke ønsker at anvende funktionaliteten.
Dette script er blevet opdateret til at randomisere start-tidspunktet på både minuttal og sekundtal i stedet for kun minuttal. Ændringen bidrager til at sprede belastningen på admin-sitet mere ud, så vi bedre undgår høje spidsbelastninger.
Dette script er blevet opdateret til at blokere for, at den samme borger kan logge ind på flere maskiner samtidigt. Scriptet er desuden blevet opdateret, så det ikke længere er afhængigt af Python2. Scriptet, der er finansieret af Københavns Kommune, ligger lokalt hos de kunder, som abonnerer på vores Cicero-integration.
På forespørgsel fra Hvidovre er scriptet blevet opdateret med mulighed for at justere Y-koordinatet på knappen. Hvis I har oplevet, at knappen har været svær at nå på nogle touchskærme, kan I nu rykke knappen lidt længere ind på skærmen.
Dette script er blevet opdateret til at understøtte kørsel af alle typer scripts ved login. F.eks. er det nu også muligt at køre Python-scripts ved login. Samtidig er scriptet blevet flyttet til kategorien “Udfases”, da den gamle udgave er indbygget i image 5.0.0, og vi planlægger at indbygge den opdaterede udgave i alle fremtidige images.
Dette script opgraderer OS2borgerPC-klienten til den nyeste version, som er tilgængelig på test-pypi, hvor nye klienter lægges op, inden de releases til alle. Dette kan være relevant i forbindelse med test, specielt hvis nogle brugere ønsker ny funktionalitet, som kræver ændringer i klienten.
Dette script kan bruges til at installere eller fjerne applikationer/programmer, som kan installeres via Ubuntus pakkehåndteringssystem apt. Dette inkluderer programmer som VLC Player, Pinta og Blender. Det kan ikke bruges til at installere programmer, der kræver særhåndtering såsom Google Chrome.
Dette script er blevet fjernet fra admin-sitet. Det har været indbygget i alle OS2borgerPC images siden 3.0.0.
Dette script er blevet fjernet fra admin-sitet. Det har været indbygget i alle OS2borgerPC images siden 3.1.0.
Vi har rettet en mindre fejl på admin-sitet, der i nogle tilfælde bevirkede, at de valgte parametre for et nystartet job blev vist i en forkert rækkefølge i job-loggen.
Nogle kunder har indrapporteret problemer med login. Vi har derfor haft undersøgt og løst flere af disse og forbedret vores muligheder for at fejlfinde sådanne problemer fremover.
På bestilling fra OS2-koordinationsgruppen har vi udviklet en løsning med mulighed for at modtage email-notifikationer, hvis en computer er offline længere end en valgt tidsperiode. Denne løsning er nu blevet frigivet til admin-sitet. I den forbindelse har vi foretaget en mindre omstrukturering.
Menuafsnittet “Sikkerhed” hedder nu “Overvågning”, menupunktet “Sikkerhedshændelser” er blevet omdøbt til “Hændelser” og dækker over både sikkerhedshændelser og offline-hændelser relateret til den nye feature, mens menupunktet “Sikkerhedsregler” er blevet omdøbt til “Overvågningsregler” og dækker over både sikkerhedsregler og de nye offline-regler, som bruges til at konfigurere, hvornår der sendes email-notifikationer om offline maskiner.
Under “Overvågningsregler” er det muligt at se, oprette, redigere og slette både sikkerhedsregler og offline-regler. Sikkerhedsregler og offline-regler har forskellige ikoner i listen over overvågningsregler, så man let kan kende forskel. Sikkerhedsregler fungerer som før. Offline-regler fungerer generelt som sikkerhedsregler, men i stedet for et sikkerhedsscript vælges der en “Overvågningsperiode” og en “maksimal tilladt offline-periode i minutter”.
En offline-regel er kun aktiv under dens overvågningsperiode, hvilket kan bruges til at undgå at modtage email-notifikationer, når maskinerne slukkes om natten. Den maksimale tilladte offline-periode angiver, hvor længe en computer må være offline under overvågningsperioden, før der sendes en email-notifikation.
Der er blevet tilføjet ny dokumentation om offline-regler, som der linkes til, når man er inde på menupunktet “Overvågningsregler”.
Som en del af notifikationsløsningen har vi også tilføjet mulighed for, at man kan vælge ansvarspersoner for grupper.
Ansvarspersoner har kun betydning i forhold til sikkerhedsregler og offline-regler. Hvis en given computer er med i en gruppe, som har en eller flere ansvarspersoner, så vil disse ansvarspersoner modtage alle emails om eventuelle sikkerhedshændelser eller offline-hændelser, som er relateret til den computer. Dette kan være relevant, hvis man f.eks. har flere lokationer og ønsker, at alle computere skal overvåges af de samme sikkerhedsregler, men at relevante emails skal sendes til forskellige personer alt efter computerens lokation.
En del af jer har i disse måneder behov for at kunne redegøre for jeres systemer til jeres interne eller eksterne revision. I den forbindelse har vi udarbejdet et revisionsdokument, som er generelt og kan anvendes af alle kunder på OS2borgerPC. Det lægger vi op på adminsitet her i starten af oktober. Har I behov for det hurtigere end dette, så skriv til os
15. september 2023 09:39
I disse måneder har der været ferie, men vi har alligevel en del nyheder.
Læs mere...
Gladsaxe indrapporterede, at nogle af deres maskiner fik en popup i Chrome omkring “Aktiver en privatlivsfunktion til annoncer”, hver gang Chrome blev åbnet. Vi udvidede dette script til også at blokere for den pågældende popup.
HP har ændret installationsprocessen for den relaterede driver, hvilket bevirkede, at scriptet fejlede. Efter at dette blev indrapporteret af Gladsaxe, rettede vi scriptet, så det igen virkede korrekt.
Ballerup oplevede et problem med, at der var byttet om på akserne på en bestemt type touchskærme, som blev brugt som højformatsskærme. Dette script blev udvidet til også at kunne løse dette problem.
Dette script er blevet udvidet til også at skrive en log om de hændelser, hvor USB-udstyr blev indsat eller fjernet. Dette har til formål at gøre det lettere at afgøre, hvilke(n) USB-enhed(er), der blev indsat eller fjernet. Scriptet skal genkøres, før den nye funktionalitet tager effekt.
Disse scripts er blevet opdateret, så de nu kan køres i en vilkårlig rækkefølge. Tidligere fik man en fejl, hvis man forsøgte at køre “Chromium Installér” efter “Chromium Autostart”, men de to scripts kan nu køres i en vilkårlig rækkefølge.
På forespørgsel fra Hvidovre har vi udviklet et script, som kan bruges til at ændre skærmopløsningen. Scriptet ligger i øjeblikket til test lokalt hos Hvidovre, men skriv endelig, hvis I ønsker at benytte det.
På forespørgsel fra Stevns har vi udviklet et script, som kan bruges til at installere Plustek LinuxAction, som er et skanner-program udviklet af Plustek, der understøtter flere Plustek-skannere på Ubuntu, heriblandt A3 skanneren Plustek Opticslim 1180.
På forespørgsel fra Skive har vi udviklet et script, der tilføjer en genvej til superusers skrivebord, som kan bruges til at låse op for den almindelige borger-bruger, hvis denne er blevet låst af fx “Sikkerhed - Bloker for login ved USB-event”.
Dette script løser et problem, som er set på visse Lenovo Laptops hos Sorø og Hillerød. Fejlen forhindrer maskinen i at starte korrekt op efter installation og registrering på admin-sitet. I stedet ses en terminal med beskeden “Failed to start Light Display Manager”. Scriptet forhindrer denne fejl.
Dette script erstatter det gamle script til at slå Wayland fra, da Wayland nu fungerer på OS2borgerPC. Wayland og Xorg er de mulige “display servere”, som maskinen kan anvende.
Dette script gør OS2borgerPC Kiosk i stand til at understøtte brug af printer - dog ikke Princh-printere. Efter kørsel af scriptet kan man således bruge de almindelige printer-scripts til at tilføje en printer, som kan bruges til print fra browseren.
Gladsaxe indrapporterede, at enkelte af deres maskiner ikke var lukket ned efter deres tænd/sluk tidsplan. Ved nærmere undersøgelse viste det sig, at disse maskiner ikke havde modtaget tidsplanen korrekt pga. en fejl i den logik, som står for at sende tidsplanen ud, hvis man går ind på en computer og melder den ind i en gruppe, som er med i en tidsplan. Denne fejl er blevet rettet.
Der opstår ikke længere en fejl på admin-sitet, hvis man tilføjer parametre til et script og trykker gem, før man har givet parametrene et navn.
Der opstår ikke længere en fejl på admin-sitet, hvis man forsøger at tilgå sletningssiden for en bruger, computer, gruppe eller tidsplan, som ikke eksisterer.
Det er nu muligt at få admin-sitet til automatisk at genkøre tilknyttede scripts på computerne i gruppen, når script-parametrene ændres. Dette styres via site-indstillingen “Genkør automatisk tilknyttede scripts når I opdaterer deres inputparametre.”
Det er ikke længere nødvendigt at angive et UID, når man opretter en sikkerhedsregel. Disse UID’er blev kun brugt til den URL, som peger på sikkerhedsreglen.
Det er nu muligt at se de valgte inputparametre for et job, før jobbet er kørt færdigt eller fejlet. De kan ses der, hvor log-outputtet vises. Der er blevet indført en knap, som kan bruges til at kopiere log-outputtet fra et job til ens clipboard. Den ses sammen med log-outputtet.
MAC-adressen for en computer vil nu blive vist under Detaljer i stedet for Konfigurationer. Dette gør den mere synlig for de kunder, som anvender den.
Oprettelse af en ny bruger foregår nu i et vindue identisk med det, som bruges til at redigere en bruger i stedet for den tidligere popup.
Når man redigerer et tilknyttet script, er det ikke længere muligt at ændre et påkrævet parameter til at være tom.
30. juni 2023 18:57
-
Læs mere...
Kære alle anvendere af OS2borgerPC
Nu er det snart sommer, og i den anledning har vi samlet en buket af nye funktioner og tiltag, som vi har arbejdet på henover det første halvår af 2023
Det handler om:
Med tak til OS2 har vi nu indført muligheden for at tilvælge totrinsbekræftelse med OTP-protokollen på logins til admin-sitet. Funktionaliteten administreres fra oversigten over ens bruger, som tilgås ved at vælge “Brugere” i venstremenuen. Vi vil gerne opfordre alle kunder til at benytte totrinsbekræftelse for at forbedre sikkerheden på jeres sites.
På nuværende tidspunkt tjekker alle OS2borgerPC- og OS2borgerPC Kiosk-maskiner ind hvert femte minut, på tilfældige minuttal, men vi vil gerne justere dette, så sekundtallene også bliver tilfældige.
Vi planlægger derfor i august at køre et script ud, der randomiserer tjek-ind på sekundtal for at sprede arbejdet for den server, der kører admin-portalen, mere ligeligt ud.
Dette planlægger vi at gøre for alle computere, medmindre I enten tidligere har bedt os om at spørge om eksplicit tilladelse til sådan en script-udrulning, eller I kontakter os inden, og siger I gerne vil håndtere det selv eller vil vente.
I samme forbindelse vil klienten også sende sit PC-modelnavn til adminsitet, så dette fremover kan findes under “Konfigurationer” på den enkelte computer.
Proceduren har ikke nogen ulemper, men fordelene vil til gengæld være, at man som besøgende på admin-portalen vil opleve, at den er blevet mere responsiv. At gøre det nu er også en fremtidssikring ift. bedre at kunne håndtere at nye maskiner tilkobles.
Vi har udviklet følgende nye globale scripts …
https://os2borgerpc-admin.magenta.dk/scripts/1229/
Dette script kan bruges til at tvinge Google Chrome til at køre i gæstetilstand. Dette bevirker bl.a. at startsiden erstattes af en infoside om gæstetilstand, bogmærker ikke længere vises, og extensions ikke længere er aktive. Disse begrænsninger er ikke aktive valg fra vores side, men sådan Chrome-udviklerne har fastlåst, at det skal være.
https://os2borgerpc-admin.magenta.dk/scripts/1202/
Dette script gør det muligt at sætte bogmærker i Chrome via upload af en fil i JSON-format. Se https://en.wikipedia.org/wiki/JSON. Bogmærkerne bliver sat i bogmærkebaren i toppen, som samtidig gøres synlig.
https://os2borgerpc-admin.magenta.dk/scripts/1218/
Dette script erstatter det gamle script “Firefox - Sæt startside(r)”, som nu er under udfasning. Det indfører flere sikkerhedsrelaterede policies, der bl.a. bevirker, at alle browseroplysninger (inklusive login) slettes, hver gang browseren lukkes. Disse policies forbyder også browseren at gemme loginoplysninger. Vi anbefaler, at I kører dette script på de maskiner, hvor der benyttes Firefox, så I opnår en stærkere beskyttelse.
https://os2borgerpc-admin.magenta.dk/scripts/1257/
Dette script kan bruges til at ændre baggrundsbilledet på selve loginskærmen.
https://os2borgerpc-admin.magenta.dk/scripts/1180/
Dette script kan bruges til at installere eller fjerne TeamViewer Quicksupport, som er en gratis/licensfri version af TeamViewer. Udgaven er beregnet til parten, der modtager support/hjælp. Nu har vi scripts til TeamViewer og til Bomgar/BeyondTrust. Hvis I i stedet bruger andre remote desktop-programmer, og I ønsker understøttelse for disse også, så ser vi gerne på det som en supportsag.
Dette script sørger for at en Borger altid kun kan være logget ind i X antal tid før de logges ud - ligegyldigt om der er aktivitet på computeren eller ej. Scriptet viser også en grafisk nedtæller i toppen for hvor længe, der er tilbage, og der gives en advarsel når logud nærmer sig. OS2borgerPC - Installer Okular som standard PDF-program https://os2borgerpc-admin.magenta.dk/scripts/1001/ Dette script installerer Okular og sætter det som standard PDF-program. Scriptet kan også skifte tilbage til Ubuntus standard PDF-læser. Okular kan bruges til at læse og redigere PDF’er. I modsætning til Ubuntus standard PDF-læser kan Okular fx også bruges til at udfylde PDF-formularer, der ikke har deciderede inputfelter. Okular er indbygget i det nye OS2borgerPC image 5.0.0.
https://os2borgerpc-admin.magenta.dk/scripts/1263/
Dette script kan være relevant, hvis en Kiosk-maskine fejler og ikke kan starte chromium (den grafiske brugerflade) efter kørsel af “OS2borgerPC Kiosk - Chromium Autostart”. Scriptet skifter til HWE-kernen, hvilket giver en nyere kerneversion, som understøtter nyere hardware. Det pågældende problem er indtil videre kun observeret på Ubuntu 20.04 og ikke Ubuntu 22.04.
https://os2borgerpc-admin.magenta.dk/scripts/1172/
Dette script sletter Chromiums cache én gang, hvilket nulstiller browserens historik.
https://os2borgerpc-admin.magenta.dk/scripts/1350/
Dette script giver superuser tilladelse til at redigere diverse printerindstillinger, såsom at tilføje printere, eksempelvis fra en browser via CUPS' webinterface, der er tilgængelig på følgende adresse fra selve maskinen: http://localhost:631
https://os2borgerpc-admin.magenta.dk/scripts/1230/
Dette script kan bruges til at slå “kør”-prompten (Alt+F2) fra eller til. Det er indbygget i det nye OS2borgerPC image 5.0.0 og fremefter. Det bliver også kørt som en del af vores opgraderingsscripts.
https://os2borgerpc-admin.magenta.dk/scripts/1409/
Hvis der er en eller flere skannere tilgængelige via. usb og/eller netværk, så udskrives informationer om disse under log-outputtet i joblisten ved kørslen af dette script.
Dette script kan bruges til at vælge en standard-skanner, som vil være forvalgt af programmet Dokumentskanner. I de fleste tilfælde er dette dog ikke nødvendigt, og scriptet bør kun anvendes, hvis man har problemer med at den forkerte skanner er forvalgt.
https://os2borgerpc-admin.magenta.dk/scripts/1164/
Dette script kan bruges til at installere Bomgar-klienten fra BeyondTrust. Nu har vi scripts til TeamViewer og til Bomgar/BeyondTrust. Hvis I i stedet bruger andre remote desktop-programmer, og I ønsker understøttelse for disse også, så ser vi gerne på det som en supportsag.
Tilbage i december opdaterede vi scriptet “Chrome - Installer” https://os2borgerpc-admin.magenta.dk/scripts/268 til at tilføje en række sikkerhedsrelaterede policies, der bl.a. bevirker, at alle browseroplysninger (inklusive login) slettes, hver gang browseren lukkes. Derudover forbyder disse policies også browseren at gemme loginoplysninger. Hvis I har maskiner, som sidst har kørt scriptet “Chrome - Installer” før december 2022, vil vi derfor anbefale, at I genkører scriptet på disse maskiner, så I opnår en stærkere beskyttelse. Hvis I har valgt en startside via scriptet "Chrome - Sæt startside", vil den stadig være husket, selvom I genkører "Chrome - Installer".
I kan eventuelt overveje også at køre scriptet "Firefox - Kiosk og Sæt startside(r)" https://os2borgerpc-admin.magenta.dk/scripts/1218 på jeres maskiner. Det indfører lignende sikkerhedsrelaterede policies for Firefox.
Tilbage i slutningen af februar opdaterede vi scriptet “OS2borgerPC Kiosk - Chromium Autostart” https://os2borgerpc-admin.magenta.dk/scripts/543/ til at tilføje en række sikkerhedsrelaterede policies, der slår autofyld fra og forbyder browseren at gemme loginoplysninger. Hvis I har kiosk-maskiner, som bruges til login i fx AULA, og sidst har kørt “OS2borgerPC Kiosk - Chromium Autostart” før marts 2023, vil vi derfor anbefale, at I genkører scriptet på disse maskiner, så I opnår en stærkere beskyttelse. Hvis I har tilføjet et skærmtastatur via scriptet “OS2borgerPC Kiosk - Chromium med onboard-tastatur”, vil det stadig være aktivt, selvom I genkører “OS2borgerPC Kiosk - Chromium Autostart”.
Vi har opdateret admin-sitet til at understøtte muligheden for at et script kan have standardværdier for dets inputparametre af typerne streng, heltal, dato og tid. Disse standardværdier vil så være forvalgt, når man tilføjer det pågældende script til en gruppe eller kører det direkte. Man kan naturligvis stadig ændre input-værdierne til noget andet end standardværdien.
Ubuntu understøtter i dag rigtig meget hardware, men der kan stadig være nogle modeller, hvor der opleves problemer. Skal man ud i nyindkøb, vil vi derfor anbefale at vælge noget fra Ubuntus liste over Ubuntu-certificerede maskiner: https://ubuntu.com/certified
Dét sagt, så vil det ofte være sådan, at maskiner, der ikke er på listen, også vil fungere uden problemer. Vi har et ønske om at begynde at indsamle jeres erfaringer med den hardware bruger til OS2borgerPC og OS2borgerPC Kiosk. I må derfor meget gerne svare på denne e-mail og fortælle os hvilke hardware-modeller I har gode eller dårlige erfaringer med. Denne info samles så i et dokument eller på en side, som vi kan henvise til bl.a. fra vores installationsguides.
Vi har, apropos hardware, oplevet nogle skærmfejl med denne model af NUC, og har en mistanke om at den type af GPU, der sidder i maskinen - Intel GeminiLake UHD Graphics 600 - ikke er fuldt understøttet af Intels Linux-driver. Nogle kunder har specifikt oplevet problemer med “flimren”/skærmfejl, som periodisk opstår øjeblikkeligt efter opstart og forbliver - mens fejlen andre gange slet ikke forekommer.
Hvis I har OS2BorgerPC’er, der er samme NUC-model, eller hvis I har computere der også har GPU’er af typen Intel GeminiLake, hører vi meget gerne fra jer omkring jeres erfaringer!
Har I selv idéer til større, ny funktionalitet eller ændringer i OS2borgerPC, opfordrer vi til at blive aktive medlemmer af OS2, der faciliterer tværkommunalt samarbejde og samfinansiering af opgaver på OS2borgerPC.
17. marts 2023 13:54
Information omkring nye images og om opgraderingsprocessen for eksisterende maskiner til 22.04
Læs mere...
Kære kunder og anvendere af OS2borgerPC
Her kommer en lang mail, så sæt vand over til te eller kaffe, snup en kiks eller en gulerod, og find en god stol...
Vi er nu klar med opgraderingen til Ubuntu 22.04.2 LTS. Så her er en lang og grundig mail til jer, der skal stå for opgraderingen. Heldigvis er langt det meste automatiseret, men læs gerne mailen for en sikkerheds skyld. Det er jo i store træk det, OS2borgerPC handler om: Sikkerhed.
Vi har både udviklet nye images og en række scripts til at opgradere de eksisterende maskiner.
Vi har også lavet et script, der kan bruges på de maskiner, hvor nogle af jer fik klikket ja til at opgradere, inden den ny version var klar. Dermed får PC’erne samme tilstand, som hvis de var blevet opgraderet via vores scripts.
Vi gennemgår først OS2borgerPC og derefter OS2borgerPC Kiosk.
Det nye OS2borgerPC-image findes under “Versioner” på admin-sitet.
Bemærk desuden at vi har opdateret installationsguiden.
For at forbedre sikkerheden og oplevelsen på nyinstallerede maskiner har vi indbygget følgende ny funktionalitet og indstillinger i det nye image:
Hvis man ønsker at ændre nogle af de indbyggede indstillinger, kan det gøres ved hjælp af de relaterede scripts.
Det nye OS2borgerPC Kiosk-image findes under “Versioner” på admin-sitet.
Opgraderingen består af fire forskellige scripts, hvoraf de to sidste er forskellige for OS2borgerPC og OS2borgerPC Kiosk. Vær opmærksom på at maskinen ikke må slukkes eller sættes i dvale, mens trin 2 eller 3 kører. Det første trin i opgraderingsprocessen slår eventuelle planlagte nedlukninger fra, og det sidste trin genaktiverer dem, men det er vigtigt, at maskinen ikke slukkes på knappen eller får taget strømmen, mens trin 2 eller 3 kører. Undgå desuden at køre andre scripts på maskinen, før hele opgraderingsprocessen er færdig.
Vi har testet opgraderingen grundigt, men vi anbefaler alligevel at man starter med at teste opgraderingen på 1-2 maskiner og derefter opgraderer en gruppe ad gangen.
Herunder beskrives opgraderingsprocessen for almindelig OS2borgerPC:
Kør scriptet "22.04 opgradering - Opgradering til Ubuntu 22.04 trin 1". Det skal stå som udført.
Kør scriptet "22.04 opgradering - Opgradering til Ubuntu 22.04 trin 2". Det skal stå som udført. Dette script opdaterer computeren og kan tage op til 30-40 minutter, hvis computeren ikke er blevet opdateret i længere tid. Hvis det fejler med en besked ala “Unable to acquire dpkg frontend lock…” er det fordi computeren er ved at køre automatiske opdateringer. Vent 5 minutter og prøv at køre scriptet igen. Hvis det fejler med en besked om “uopfyldte afhængigheder”, kan det som regel løses ved at køre scriptet igen.
Genstart computeren fx via scriptet "System - Genstart computeren NU"
Kør scriptet "22.04 opgradering - Opgradering til Ubuntu 22.04 trin 3". Det skal stå som udført. Dette script udfører selve opgraderingen og kan tage op til en time.
Genstart computeren fx via scriptet "System - Genstart computeren NU"
Kør scriptet "22.04 opgradering - Opgradering til Ubuntu 22.04 trin 4". Dette script udfører de sidste justeringer. Det skal stå som udført.
Maskinen er nu opgraderet til Ubuntu 22.04
Opgraderingen vil generelt bevare de valgte indstillinger på maskinen, men af hensyn til sikkerheden og brugeroplevelsen har vi valgt at indbygge de samme indstillinger, som blev nævnt under image-beskrivelsen med følgende forskelle:
Hvis man ønsker at ændre nogle af disse indstillinger, kan det gøres ved hjælp af de relaterede scripts.
Herunder beskrives opgraderingsprocessen for OS2borgerPC Kiosk:
Kør scriptet "22.04 opgradering - Opgradering til Ubuntu 22.04 trin 1". Det skal stå som udført.
Kør scriptet "22.04 opgradering - Opgradering til Ubuntu 22.04 trin 2". Det skal stå som udført. Dette script opdaterer computeren og kan tage op til 30 minutter, hvis computeren ikke er blevet opdateret i længere tid. Hvis det fejler med en besked ala “Unable to acquire dpkg frontend lock…”, er det fordi computeren er ved at køre automatiske opdateringer. Vent 5 minutter og prøv at køre scriptet igen. Hvis det fejler med en besked om “uopfyldte afhængigheder” kan det ofte løses ved at køre scriptet igen.
Genstart computeren fx via scriptet "System - Genstart computeren NU"
Kør scriptet "22.04 opgradering - Kiosk Opgradering til Ubuntu 22.04 trin 3". Det skal stå som udført. Dette script udfører selve opgraderingen og kan tage op til en time.
Kør scriptet "22.04 opgradering - Kiosk Opgradering til Ubuntu 22.04 trin 4". Dette script udfører de sidste justeringer. Det skal stå som udført.
Maskinen er nu opgraderet til Ubuntu 22.04
Scriptet til "reparation" af de maskiner, hvor der blev klikket ja til opgraderingen, hedder “22.04 opgradering - Reparer tidlig opgradering”. Dette script indfører de samme indstillinger som den almindelige opgraderingsproces.
Hvis der blev klikket ja til opgraderingen, vil maskinen have mistet forbindelsen til admin-sitet som følge heraf, hvilket bl.a. forhindrer kørsel af scripts. Dette problem er blevet udbedret på de fleste påvirkede maskiner, men løses på følgende vis, hvis I stadig har påvirkede maskiner:
Log ind som superuser
Åbn en terminal (Ctrl-Alt-t)
Skriv “sudo pip install os2borgerpc-client” (uden citationstegn)
Tryk “Enter”
Indtast superuser-password (Det vil ikke blive vist). Hvis I ikke har sat egen adgangskode, kan I finde standard-adgangskoden i BorgerPC-installationsguiden.
Tryk “Enter”
Herefter vil maskinen igen have forbindelse til admin-sitet, og I vil kunne køre scriptet til “reparation”.
Skriv endelig til os, hvis I har spørgsmål til opgraderingen, eller hvis der mod forventning skulle opstå problemer som følge af opgraderingen.
Venlig hilsen
OS2borgerPC-teamet
13. december 2022 10:16
En opsamling omkring flere nye scripts
Læs mere...
Kære bruger af OS2borgerPC
Vi har nu en række nye globale scripts klar til jer. Flere af disse scripts forsøger at låse en BorgerPC mere ned i løbet af en given session. Dvs. maskinen har hele tiden nulstillet sine indstillinger ved logud/genstart/nedlukning - men disse scripts forsøger så at minimere hvilke ændringer man kan lave i en given session.
Som altid, når nye scripts tages i brug, så start med at teste på nogle få eller bare en enkelt PC.
Vi har i november haft et forløb med Aarhus Kommune, hvor der blev fokuseret ekstra meget på sikkerheden i OS2borgerPC. Dette resulterede i opdatering og nyudvikling af følgende scripts (tak til Århus):
Vi har tidligere i samarbejde med Aarhus Kommune udviklet følgende scripts, der nu udgives globalt:
Fra vores samarbejde med Vordingborg Kommune udgiver vi nu også følgende scripts globalt:
Og så har vi endelig scripts klart til udskiftning af baggrundsbillede på login-skærmen, og et andet til at installere Chrome-udvidelser:
Alle scripts har små forklarende tekster i administrationsportalen.
Har I spørgsmål eller kommentarer til scripts eller andet, så tag fat i mig eller en fra teamet. De er alle cc her
PS Husk at vi har lanceret vores strømbesparende funktion. Sig til, hvis I vil høre nærmere om løsningen.
Venlig hilsen på vegne af OS2borgerPC-teamet Morten
Kommentarer