30. juni 2023 18:57
-
Læs mere...
Kære alle anvendere af OS2borgerPC
Nu er det snart sommer, og i den anledning har vi samlet en buket af nye funktioner og tiltag, som vi har arbejdet på henover det første halvår af 2023
Det handler om:
Med tak til OS2 har vi nu indført muligheden for at tilvælge totrinsbekræftelse med OTP-protokollen på logins til admin-sitet. Funktionaliteten administreres fra oversigten over ens bruger, som tilgås ved at vælge “Brugere” i venstremenuen. Vi vil gerne opfordre alle kunder til at benytte totrinsbekræftelse for at forbedre sikkerheden på jeres sites.
På nuværende tidspunkt tjekker alle OS2borgerPC- og OS2borgerPC Kiosk-maskiner ind hvert femte minut, på tilfældige minuttal, men vi vil gerne justere dette, så sekundtallene også bliver tilfældige.
Vi planlægger derfor i august at køre et script ud, der randomiserer tjek-ind på sekundtal for at sprede arbejdet for den server, der kører admin-portalen, mere ligeligt ud.
Dette planlægger vi at gøre for alle computere, medmindre I enten tidligere har bedt os om at spørge om eksplicit tilladelse til sådan en script-udrulning, eller I kontakter os inden, og siger I gerne vil håndtere det selv eller vil vente.
I samme forbindelse vil klienten også sende sit PC-modelnavn til adminsitet, så dette fremover kan findes under “Konfigurationer” på den enkelte computer.
Proceduren har ikke nogen ulemper, men fordelene vil til gengæld være, at man som besøgende på admin-portalen vil opleve, at den er blevet mere responsiv. At gøre det nu er også en fremtidssikring ift. bedre at kunne håndtere at nye maskiner tilkobles.
Vi har udviklet følgende nye globale scripts …
https://os2borgerpc-admin.magenta.dk/scripts/1229/
Dette script kan bruges til at tvinge Google Chrome til at køre i gæstetilstand. Dette bevirker bl.a. at startsiden erstattes af en infoside om gæstetilstand, bogmærker ikke længere vises, og extensions ikke længere er aktive. Disse begrænsninger er ikke aktive valg fra vores side, men sådan Chrome-udviklerne har fastlåst, at det skal være.
https://os2borgerpc-admin.magenta.dk/scripts/1202/
Dette script gør det muligt at sætte bogmærker i Chrome via upload af en fil i JSON-format. Se https://en.wikipedia.org/wiki/JSON. Bogmærkerne bliver sat i bogmærkebaren i toppen, som samtidig gøres synlig.
https://os2borgerpc-admin.magenta.dk/scripts/1218/
Dette script erstatter det gamle script “Firefox - Sæt startside(r)”, som nu er under udfasning. Det indfører flere sikkerhedsrelaterede policies, der bl.a. bevirker, at alle browseroplysninger (inklusive login) slettes, hver gang browseren lukkes. Disse policies forbyder også browseren at gemme loginoplysninger. Vi anbefaler, at I kører dette script på de maskiner, hvor der benyttes Firefox, så I opnår en stærkere beskyttelse.
https://os2borgerpc-admin.magenta.dk/scripts/1257/
Dette script kan bruges til at ændre baggrundsbilledet på selve loginskærmen.
https://os2borgerpc-admin.magenta.dk/scripts/1180/
Dette script kan bruges til at installere eller fjerne TeamViewer Quicksupport, som er en gratis/licensfri version af TeamViewer. Udgaven er beregnet til parten, der modtager support/hjælp. Nu har vi scripts til TeamViewer og til Bomgar/BeyondTrust. Hvis I i stedet bruger andre remote desktop-programmer, og I ønsker understøttelse for disse også, så ser vi gerne på det som en supportsag.
Dette script sørger for at en Borger altid kun kan være logget ind i X antal tid før de logges ud - ligegyldigt om der er aktivitet på computeren eller ej. Scriptet viser også en grafisk nedtæller i toppen for hvor længe, der er tilbage, og der gives en advarsel når logud nærmer sig. OS2borgerPC - Installer Okular som standard PDF-program https://os2borgerpc-admin.magenta.dk/scripts/1001/ Dette script installerer Okular og sætter det som standard PDF-program. Scriptet kan også skifte tilbage til Ubuntus standard PDF-læser. Okular kan bruges til at læse og redigere PDF’er. I modsætning til Ubuntus standard PDF-læser kan Okular fx også bruges til at udfylde PDF-formularer, der ikke har deciderede inputfelter. Okular er indbygget i det nye OS2borgerPC image 5.0.0.
https://os2borgerpc-admin.magenta.dk/scripts/1263/
Dette script kan være relevant, hvis en Kiosk-maskine fejler og ikke kan starte chromium (den grafiske brugerflade) efter kørsel af “OS2borgerPC Kiosk - Chromium Autostart”. Scriptet skifter til HWE-kernen, hvilket giver en nyere kerneversion, som understøtter nyere hardware. Det pågældende problem er indtil videre kun observeret på Ubuntu 20.04 og ikke Ubuntu 22.04.
https://os2borgerpc-admin.magenta.dk/scripts/1172/
Dette script sletter Chromiums cache én gang, hvilket nulstiller browserens historik.
https://os2borgerpc-admin.magenta.dk/scripts/1350/
Dette script giver superuser tilladelse til at redigere diverse printerindstillinger, såsom at tilføje printere, eksempelvis fra en browser via CUPS' webinterface, der er tilgængelig på følgende adresse fra selve maskinen: http://localhost:631
https://os2borgerpc-admin.magenta.dk/scripts/1230/
Dette script kan bruges til at slå “kør”-prompten (Alt+F2) fra eller til. Det er indbygget i det nye OS2borgerPC image 5.0.0 og fremefter. Det bliver også kørt som en del af vores opgraderingsscripts.
https://os2borgerpc-admin.magenta.dk/scripts/1409/
Hvis der er en eller flere skannere tilgængelige via. usb og/eller netværk, så udskrives informationer om disse under log-outputtet i joblisten ved kørslen af dette script.
Dette script kan bruges til at vælge en standard-skanner, som vil være forvalgt af programmet Dokumentskanner. I de fleste tilfælde er dette dog ikke nødvendigt, og scriptet bør kun anvendes, hvis man har problemer med at den forkerte skanner er forvalgt.
https://os2borgerpc-admin.magenta.dk/scripts/1164/
Dette script kan bruges til at installere Bomgar-klienten fra BeyondTrust. Nu har vi scripts til TeamViewer og til Bomgar/BeyondTrust. Hvis I i stedet bruger andre remote desktop-programmer, og I ønsker understøttelse for disse også, så ser vi gerne på det som en supportsag.
Tilbage i december opdaterede vi scriptet “Chrome - Installer” https://os2borgerpc-admin.magenta.dk/scripts/268 til at tilføje en række sikkerhedsrelaterede policies, der bl.a. bevirker, at alle browseroplysninger (inklusive login) slettes, hver gang browseren lukkes. Derudover forbyder disse policies også browseren at gemme loginoplysninger. Hvis I har maskiner, som sidst har kørt scriptet “Chrome - Installer” før december 2022, vil vi derfor anbefale, at I genkører scriptet på disse maskiner, så I opnår en stærkere beskyttelse. Hvis I har valgt en startside via scriptet "Chrome - Sæt startside", vil den stadig være husket, selvom I genkører "Chrome - Installer".
I kan eventuelt overveje også at køre scriptet "Firefox - Kiosk og Sæt startside(r)" https://os2borgerpc-admin.magenta.dk/scripts/1218 på jeres maskiner. Det indfører lignende sikkerhedsrelaterede policies for Firefox.
Tilbage i slutningen af februar opdaterede vi scriptet “OS2borgerPC Kiosk - Chromium Autostart” https://os2borgerpc-admin.magenta.dk/scripts/543/ til at tilføje en række sikkerhedsrelaterede policies, der slår autofyld fra og forbyder browseren at gemme loginoplysninger. Hvis I har kiosk-maskiner, som bruges til login i fx AULA, og sidst har kørt “OS2borgerPC Kiosk - Chromium Autostart” før marts 2023, vil vi derfor anbefale, at I genkører scriptet på disse maskiner, så I opnår en stærkere beskyttelse. Hvis I har tilføjet et skærmtastatur via scriptet “OS2borgerPC Kiosk - Chromium med onboard-tastatur”, vil det stadig være aktivt, selvom I genkører “OS2borgerPC Kiosk - Chromium Autostart”.
Vi har opdateret admin-sitet til at understøtte muligheden for at et script kan have standardværdier for dets inputparametre af typerne streng, heltal, dato og tid. Disse standardværdier vil så være forvalgt, når man tilføjer det pågældende script til en gruppe eller kører det direkte. Man kan naturligvis stadig ændre input-værdierne til noget andet end standardværdien.
Ubuntu understøtter i dag rigtig meget hardware, men der kan stadig være nogle modeller, hvor der opleves problemer. Skal man ud i nyindkøb, vil vi derfor anbefale at vælge noget fra Ubuntus liste over Ubuntu-certificerede maskiner: https://ubuntu.com/certified
Dét sagt, så vil det ofte være sådan, at maskiner, der ikke er på listen, også vil fungere uden problemer. Vi har et ønske om at begynde at indsamle jeres erfaringer med den hardware bruger til OS2borgerPC og OS2borgerPC Kiosk. I må derfor meget gerne svare på denne e-mail og fortælle os hvilke hardware-modeller I har gode eller dårlige erfaringer med. Denne info samles så i et dokument eller på en side, som vi kan henvise til bl.a. fra vores installationsguides.
Vi har, apropos hardware, oplevet nogle skærmfejl med denne model af NUC, og har en mistanke om at den type af GPU, der sidder i maskinen - Intel GeminiLake UHD Graphics 600 - ikke er fuldt understøttet af Intels Linux-driver. Nogle kunder har specifikt oplevet problemer med “flimren”/skærmfejl, som periodisk opstår øjeblikkeligt efter opstart og forbliver - mens fejlen andre gange slet ikke forekommer.
Hvis I har OS2BorgerPC’er, der er samme NUC-model, eller hvis I har computere der også har GPU’er af typen Intel GeminiLake, hører vi meget gerne fra jer omkring jeres erfaringer!
Har I selv idéer til større, ny funktionalitet eller ændringer i OS2borgerPC, opfordrer vi til at blive aktive medlemmer af OS2, der faciliterer tværkommunalt samarbejde og samfinansiering af opgaver på OS2borgerPC.
Kommentarer